Republikanerne tror ikke på egne kandidater

Republikanerne er bekymrede og søger ny præsidentkandidat. Ledelsen tror nemlig ikke på de nuværende.

Mitt Romney var ikke i stand til at slå Barack Obama ved præsidentvalget i 2012. Alligevel håber mange i Det Republikanske Partis top på, at det vil lykkes at få ham til at stille op mod Hillary Clinton næste år. Partiets øvrige kandidater vurderes ikke til at have en chance mod den demokratiske kandidat, som i øjeblikket stormer frem i meningsmålingerne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Den republikanske topledelse er blevet desperat. Så desperat at den forsøger at genoplive fortidens mislykkede præsidentkandidater. Den første, som er blevet spurgt, er såmænd kandidaten fra præsidentvalget i 2012, Mitt Romney, som flere gange har takket nej.

Men nu bliver han bestormet med henvendelser og får besøg af folk fra partiets top.For de tror ikke længere på, at Floridas tidligere guvernør, Jeb Bush, kan blive en troværdig kandidat over for demokraternes Hillary Clinton. Han blev ellers tippet som den, der kunne slå Clinton uden de store problemer. Men det er seks måneder siden. Nu sidder mangemilliardæren Donald Trump på mellem 25 og 30 procent af de republikanske stemmer og hjernekirurgen Ben Carson på det samme. To kandidater som det republikanske parti ikke vil have, men som de frygter, at de menige partimedlemmer stadig vil flokkes om, når valgkampen for alvor går i gang i februar.

»Frygten er ganske enkelt, at Ben Carson vinder valget i Iowa og at Trump gør det i New Hampshire. Og selv om det ikke i sig selv er katastrofalt, så er det nok til at sende rystelser igennem partiet. Især hvis Jeb Bush, Florida-senatoren Marco Rubio og andre mere mainstream republikanere har vist, at de ikke kan stå distancen. Skrækscenariet er, at Republikanerne er nødt til at kåre Ben Carson som partiets endelige kandidat ved konventet i juli 2016,« siger en republikansk strateg til Berlingske.

Usikkerhed over hele linjen

Slemt? Det kan blive langt værre. For Hillary Clinton buldrer frem i meningsmålingerne. Alle frontalangreb på hendes person fra republikansk side er stort set prellet af. Hun har et gennemtænkt valgprogram med en bred vifte af bud på en sammenhængende politik lige fra skat, immigration, forsvar, arbejdsløshed, mindsteløn, handelsaftaler til værdipolitiske emner som abort og homoseksuelle ægteskaber. Den eneste anden, der har en lignende bredde i sin politik lige nu på den republikanske side, er Bush. Men han kan ikke sælge smør i Vendsyssel, så ringe står det til med hans karisma og hans gennemslagskraft på TV.

Og Marco Rubio er partiet stadig usikker på, fordi han er ung, latino og har udvist en vis dovenskab i forhold til sit job i Senatet, hvor han har været fraværende ved de fleste afstemninger. Og så har han haft en anstrengt forhold til penge, hvilket har givet sig udtryk i, at han har brugt sit republikanske firmakort til private formål lige fra tøjkøb over restaurationsbesøg til rejser. Han har dog betalt det hele tilbage – så vidt vides – men han kan hurtigt skydes ned, hvis journalisterne opdager, at der er mere skidt, der hænger ved ham.

Og så er der terrieren Chris Christie, som medierne også troede ville kunne stå distancen. Han er guvernør i New Jersey og har en vis succes med det. Men han har vist, at han er en hidsigprop, der så let som ingenting farer op, hvis vælgerne stiller nærgående spørgsmål til en række »uregelmæssigheder«, der har været i hans administration. Så det er heller ikke godt nok til, at ledelsen i partiet tør stole på ham. Han ligger nede under to procent i meningsmålingerne sammen med en anden republikansk mainstreamer, Lindsey Graham. Han er manden, der kan sin udenrigspolitik på fingrene, men som senator fra South Carolina har han ikke kunnet fange vælgernes interesse. Han har ikke et klart indenrigspolitisk budskab.

Derfor ringer telefonen hos Mitt Romney lige nu med stigende styrke.

Nu taler partiet om at »indkalde« Mitt Romney til tjeneste, som om at han var en militærmand. Og en lang række personer centralt placeret i partiet har sat en telefonkæde i gang for at sikre en basis, hvis det skulle vise sig, at Romney kan presses til at stille op igen. Planerne skal være på plads. Ellers går det ikke. For de to første, vigtige valg er kun tre måneder væk.

Et desperat parti

Det var The Washington Post, der først offentliggjorde historien, og selv om Romney siden har benægtet, at han vil stille op, så hjælper det ikke noget. Luften i Washington er tyk af rygter. Uanset, hvad Romney nu siger og gør, så er det et tegn fra himlen på, at han alligevel overvejer. Som da Romney mandag kritiserede Obama for ikke at have gjort noget for at standse Islamisk Stat.

»Det lidt, Obama har gjort, har vist os alle, at han ikke kan holde hverken os eller vores allierede sikre,« sagde Romney. »Han stiller op,« jublede de i Republikanernes hovedkvarter, fordi de så det som det første tegn på, at den gamle var vågnet af tornerosesøvnen i Californien. Så hver eneste gang, Romney fra nu af siger noget, vil der blive symbolforsket i det.

Men kan Romney overhovedet gøre en forskel? Han blev lammetævet af Obama ved valget i 2012 og var så kedelig, at han på et punkt formåede at få Obama til næsten at falde i søvn under en af debatterne. Det fik i et splitsekund Romney til at ligne en vinder, hvilket dog hurtigt gik over igen, da den anden debat mellem de to spidskandidater løb af stablen. Da var Obama vågnet.

Stiller Romney så op? Det er det gode spørgsmål. Ikke ret mange tror på det. Men man tror på, at Republikanerne er blevet desperate, fordi Trump og Carson holder ud, og Jeb Bush ikke slår igennem. Og det i sig selv er en sensation i en valgkamp, der er ved at udvikle sig til et problem for Det Republikanske Parti.