Republikanerne er på jagt efter en ny identitet

Har USA Det Republikanske Parti, landet fortjener? Mens meningsmålingerne rasler ned, forsøger en af partiets moderate senatorer at slå til lyd for et tæt samarbejde med Demokraterne.

Senator Ted Cruz (billedet) og Teaparty-bevægelsen er ikke lige populære i alle hjørner af Det Republikanske Parti i USA. Alligevel mener mange af partiets medlemmer, at Cruz er en nødvendig mand at have siddende i Washington, hvis man skal beholde de klassiske republikanske mærkesager på den politiske dagsorden. Arkivfoto: Donna Carson/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

IRVING, TEXAS: Teaparty-bevægelsen synes langt væk denne aften i Dallas-forstaden Irving i Texas. Den lokale republikanske vælgerforening har møde med en af delstatens lokale senatorer, John Carona.

Carona er traditionel republikansk konservativ, og det er hans vælgere også. Her midt i Teaparty-bevægelsens højborg, hvor republikanerne valgte Ted Cruz til »det store senat« – det i Washington D. C. – møder man en helt anden tilgang til poltik end den, Cruz står for. Og så dog. For oprøreren Cruz, der om nogen er blevet hovedansvarlig for lukningen af regeringen i USA i begyndelsen af oktober, hvor han og godt 30 Teaparty-folk sørgede for gennem dygtigt politisk arbejde at lamme hele Kongressen i spørgsmålet om Obama-care, er en »nødvendig politiker i et Washington, der mere og mere glemmer den amerikanske identitet«, som en af tilhørerne udtrykker det.

Her i Irving er »fjenden« stadig Washington D. C., symbolet på den centralistiske magt, republikanerne hader. »Regeringen« i Washington med præsident Barack Obama i spidsen og hans berygtede sygesikringsreform er et eksempel på, at USA er ude på en glidebane ideologisk set. Alt skal dikteres fra centralt hold, og USA er ved at blive »socialistisk«.

Man har glemt friheden og amerikanernes ønske om at være i fred for myndighedernes snagen og overvågning. Og ikke mindst at religiøse og konservative værdier hver eneste dag ignoreres med en præsident som Obama ved magten. Og Kongressen er ikke et hak bedre. Selv nogle republikanere er begyndt at blive føjelige i D. C. Derfor er det godt med en person som Cruz, der tør sige sine meninger. Også selv om det koster på meningsmålingerne. De klassiske politiske markeringer, mindre skatter og mindre stat, er derfor stadig i centrum denne aften i Irving, hvor Carona skal tale. Men først skal de tilstedeværende lige sværge troskab til USA og til Texas. I den rækkefølge.

Berlingske har sat Carona møde i Texas for at følge ham rundt til et par valgkredse for at høre, hvad republikanerne egentlig taler om i det konservative syden. Og de taler ikke om Ted Cruz denne aften hos den populære restaurationskæde »I Hop« i Irving. Det er vejskatter, skatter i det hele taget, ulovlige indvandrere og frigivelse af marihuana, som åbenbart også er et vigtigt emne i denne valgkreds. For hvis man vil have total individuel frihed, »bør det vel heller ikke være staten, der forbyder marihuana«.

Det må vel være folks eget frie valg, om de vil være fulde eller ryge sig vind og skæve, som en ældre republikaner siger til nogle af de tilstedeværendes milde forbløffelse. For det synspunkt er trods alt ikke partiets politik og nærmere et tegn på, at den individuelle frihed betyder alt for folk i Texas, og at myndighederne i hvert fald ikke skal bestemme, hvis ikke det skader andre end dem selv.

Ønsker fælles fodslag

Det er en samling af stærkt politisk interesserede folk, der er her denne dag med en stor interesse i lokal politik. Og Carona ligger også så langt væk fra Teaparty-bevægelsen, som overhovedet tænkes kan. Han får indimellem sine udredninger af vejskatterne og indkomstskatter – som er nul i Texas og derfor ikke burde være et debatemne – indskudt, at han er bekymret for det, der sker i Kongressen i Washington. Han er en ægte republikaner, der ønsker tværpolitisk samarbejde og understreger, at ingen kan hente et flertal alene i USA.

»Vi samarbejder i senatet i Austin (hovedstaden i Texas, red.) med Demokraterne, og det vil vi blive ved med. En politisk løsning er bedst, når man finder »common ground«, som Carona udtrykker det. Det er det ord, man bruger i USA for at finde det berømte politiske kompromis mellem mange forskellige synspunkter. Og det synes de lokale vælgere her i Irving at være særdeles godt tilfredse med. For en dag er det republikanerne, der er i mindretal, og så vil de også gerne have deres synspunkter med, når et forlig skal på plads.

»Sådan har man det bedst,« som en ældre dame i 70erne siger til Berlingske, mens hun rundhåndet skænker kaffe og tager endnu en pandekage over på tallerkenen. Siruppen flyder i stride strømme ned over de kraftige pandekager. For Cruz og Teaparty-bevægelsen er ikke just kendt for at søge common ground. Tværtimod stod de under regeringskrisen i begyndelsen af oktober med den omfattende regeringslukning stejlt på, at de ville have Obamas sundhedsreform fjernet eller i det mindst udskudt med et år til gengæld for at finansiere regeringen igen. Og var republikanerne ikke temmelig uforsonlige lige på det område?

»Jo, vi skulle være gået på kompromis. Vi skulle ikke have kørt det så langt ud,« siger Berlingskes borddame Catherine Weeher.

Det republikanske parti står over for nogle store udfordringer. Teaparty-bevægelsen dominerer næsten alle debatter på landsplan blandt republikanerne, og der går en skarp skillelinje ned mellem Teaparty-bevægelsen og så de traditionelle konservative. Det er svært for partiet at finde et fælles grundlag lige nu. Men man kritiserer ikke Teaparty-bevægelsen direkte, medmindre man er i toppen af partiet som eksempelvis den republikanske senator John McCain, som har kaldt tilhængerne af bevægelsen for »skøre fugle«.

Her i Irving siger man, at Teaparty-bevægelsen er nødvendig for partiet for at diskutere grundværdierne, at kæmpe for lavere skatter, mindre stat og mere lokalt styre og en ultimativ frihed for alle. Og denne vidtgående frihedstrang giver sig ofte bizarre udslag. Som for eksempel at nogle af vælgerne her i Irving går ind for at legalisere marihuana, eller som en af Teaparty-bevægelsens absolutte intellektuelle frontløbere kom for skade at sige under en abortdiskussion: »Det er ikke noget, staten skal blande sig i. Det må den enkelte kvinde selv tage ansvar for«. Ikke smart af en af bevægelsens fremmeste politikere, den republikanske senator Rand Paul, der er libertarianer og frihedssøgende, men som også drømmer om at blive republikanernes præsidentkandidat i 2016 for et parti, som absolut ikke accepterer fri abort.

Rasler ned i meningsmålingerne

Og partiet er i krise. Ikke blot mellem de såkaldte traditionelle samarbejdssøgende republikanere og Teaparty-bevægelsen, men også med libertarianere inden for partiet, som enten går med Teaparty-bevægelsen eller udgør en helt tredje gruppe, der dog ikke har mange chancer. Men debatten mellem disse mange fraktioner er tydelig, hvad de ikke er hos Demokraterne, som indtil nu er lykkedes med en partidisciplin, så man ikke kan se splittelserne i det parti. For de er der. Men det er republikanerne, der løber med mediernes opmærksomhed – endnu – på den front.

»Der er ingen tvivl om, at Teaparty-bevægelsen har givet os alle udfordringer, men det er også sundt for et parti at have de grundlæggende diskussioner om netop partiets grundholdninger. Og i bedste fald kan vi bruge diskussionen i partiet fornuftigt,« siger John Carona til Berlingske i en pause.

Han er en af de mange republikanere, der forsøger at få debatten drejet ind på noget konstruktivt, selv om partiet netop på grund af regeringslukningen i oktober rasler ned i meningsmålingerne. Der er et år til det næste valg til Kongressen, og Carona siger, at det er tid nok til at finde et fælles grundlag i partiet.Overalt ser man i disse måneder kampen mellem de traditionelle republikanere ofte støttet i nogle stater af lokale forretningsfolk, der har tabt penge på Teaparty-bevægelsens nej-politik i Kongressen.

I Michigan bliver for eksempel en af de klassiske konservative støttet af forretningsfolk i et forsøg på at skubbe en af de mere libertarianske Teaparty-personer ud på et sidespor. Denne kamp føres mange steder lige fra Tennessee i syd til Oregon i Vest. Og mere skjult i Texas, hvor Cruz og hans ligesindede har gode vilkår, men som dog også her får kamp til stregen af mere traditionelle personer som John Carona.

Og Carona har også godt tag i sine vælgere de to dage, han er på turné. Igen og igen fastslår han – uden direkte at kritisere Teaparty-bevægelsen – at man intet politisk får igennem, hvis ikke man er indstillet på at lytte og ikke mindst at samarbejde med sine politiske modstandere.

»Det er grundlaget for ethvert fornuftigt lovgivningsarbejde, og jeg har fået masser af gode, republikanske mærkesager igennem ved at få overbevist demokratiske kolleger om, at det er et godt forslag. Man lytter til hinanden og finder common ground,« som han gentagne gange siger. Vælgerne nikker og lytter ivrigt.

Er Chris Christie manden?

»Jeg mener også, at man skal samarbejde. Jeg brød mig heller ikke om lukningen af regeringen. Vores argumenter kunne være blevet hørt uden ligefrem at gå til yderligheder,« siger Thomas Delsinger i en pause i vælgermødet. Han er republikansk vælger i mere end 50 år og mener, at republikanerne skal finde tilbage til rødderne. Selv om han ikke umiddelbart virker som en person, der synes, at Cruz er en politiker efter hans hoved, kalder Elsinger det også for en »nødvendig debat« – den Cruz fører i Kongressen.

»For vi kan ikke bare fortsætte med at sætte skatterne op,« siger han på trods af, at amerikanerne betaler meget lidt i skat, og at man i Texas i øvrigt ikke betaler personlig indkomstskat til delstaten. Til gengæld betaler man indirekte skatter i massevis, hvilket også harmonerer med et godt republikansk princip, at betale for det, man rent faktisk bruger, og ikke bare betale skat til et offentligt system, som i deres øjne bare vokser og vokser helt uhæmmet.

Hvem er en god republikaner i disse dage? Dér tænker vælgerne i Irving sig godt om, da Berlingske bringer det på bane. Den republikanske guvernør i New Jersey, Chris Christie, spørger Berlingske forsigtigt, fordi han er en republikaner, der netop er midtersøgende på en række af mærkesagerne og konservativ dér, hvor man skal være konservativ i republikanske vælgeres øjne. Den går ikke rent hjem.

»Nej, den går nok ikke. Chris Christie er ikke konservativ. Han er for liberal (venstreorienteret, red.) i alles øjne i Texas. Han er nærmest demokrat,« siger samtlige ved vælgermødet inklusive Carona, som dog diplomatisk konstaterer:

»Hvis han stiller op, skal han formulere sin politik mere klart på de værdipolitiske områder.«