Republikanere i religionskrig

Guds eget parti: »Frihed kræver religion,« siger den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney. Men er der så ikke plads i USA til dem, der ikke tror, spørger kritikere.

Mitt Romney uddeler kram, efter han har talt om sit forhold til mormonkirken. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP

WASHINGTON: Irak, Iran, pensionerne, sygeforsikringer, de høje oliepriser og klimaet er for en stund lagt på hylden i det republikanske parti. Der er større problemer at tage stilling til.

Præsidentkandidaten Mitt Romney så sig torsdag tvunget til at holde en tale om sin tilknytning til mormonkirken. Tvunget, fordi han er begyndt at tabe terræn blandt partiets kernevælgere – de højrekristne, der er skeptiske over for mormonerne og nu begynder at vise det.

Mens mange i partiets kristne base roser talen i høje vendinger, er langt fra alle lige imponerede. Den konservative kommentator David Brooks fra New York Times mener, at Romney pustede til kulturkrigen mellem troende og ikke-troende ved at påstå, at »frihed kræver religion«.

»Praktiserende katolikker, baptister, metodister, jøder og muslimer er inde i varmen i sådan et samfund. De ikke-praktiserende er ikke. Der var ikke engang en indskudt sætning, der viste respekt over for ikke-troende,« konstaterer Brooks.

Han vurderer, at udeladelsen skete bevidst for at vise de højrekristne, at han, Romney, er på deres side i kulturkampen. Redaktør Peggy Noonan fra Wall Street Journal er enig. Hun skamroser Romneys retorik og fremtoning, men kritiserer ham for at mangle modet til at gå op imod de »idioter«, som hun skriver, blandt fundamentalisterne, der ser sig selv i kulturkrig med ateister og agnostikere.

Rivaler ærgerer sig
Flere af Mitt Romneys rivaler i kampen om at vinde partiets nominering til præsidentvalget ærgrer sig grundlæggende over, at Romney besluttede at holde talen. »Det burde ikke være nødvendigt,« lyder det fra New Yorks tidligere borgmester, Rudy Giuliani. Den tidligere senator og skuespiller, Fred Thompson, ville ikke selv have gjort det: »Jeg henter mine værdier ved at sidde rundt om køkkenbordet,« siger han. En tredje kandidat, kongresmedlem Ron Paul, mener, at Romney som alle andre skal vurderes på sine resultater og planer, ikke på sin religion: »Jeg finder denne leflen, der typisk finder sted i valgkampe, for smagløs.«

Men Romney frygter ikke Giuliani, Thompson eller Paul i Iowa. Han frygter den fremstormende Mike Huckabee, der mere eller mindre er ved at støvsuge de højrekristnes støtte. Det er langt fra tilfældigt, at den tidligere baptist-præst i TV-reklamer kalder sig selv »kristen leder«. Han kunne have skrevet religiøs leder. Det ville have været mere i tråd med den amerikanske tradition for religionsfrihed. Men han gjorde en dyd ud af at betone sin kristne baggrund – og dermed udstille forskellen til mormonen Romney. Huckabee nægter samtidig at svare på, om han mener, at mormoner er kristne. Han holder sig til at sige, at han respekterer alle, der tror – og ikke tror – så længe de er ærlige omkring det.

De seneste meningsmålinger viser, at over halvdelen af de republikanske vælgere ikke mener, at USA er klar til en mormon på præsidentposten. Dobbelt så mange som er imod en kvinde eller en sort.

Iowa stemmer 3. januar. De seneste målinger har Huckabee svagt foran Romney, mens Giuliani og Thompson er længere tilbage i en kamp om tredjepladsen.