Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde tirsdag, at en tredjedel af Ukraines energisektor er blevet smadret af russiske missiler og droner. Udmeldingen kom under en international konference om Ukraines genopbygning.
At den ukrainske energisektor er hårdt ramt af angrebene, kan danske Peder Østermark Andreasen nikke genkendende til. Han er bestyrelsesmedlem i Ukrenergo, der er Ukraines svar på Energinet.
»Det er et ret stort problem, for det betyder, at der ikke længere er strøm nok til at kunne tilfredsstille den efterspørgsel, der er både i hjemmene, industrien og det offentlige.«
»Og det betyder, at strømmen for nuværende er rationeret. Og det problem bliver bare større, efterhånden som det bliver koldere, og man skal bruge mere strøm til opvarmning,« siger han.
Da landets kraftvarmeværker også er ramt, betyder det, at man også kommer til at mangle varme, når det bliver vinter.
Man forsøger fra Ukrenergo at hjælpe militæret med at få beskyttet energisektoren og dens komponenter mod russernes angreb. For det andet forsøger man at genopbygge de dele, der er smadret på grund af angrebene.
Men det er svært, for det er nogle store komponenter i sektoren, der er ramt, fortæller Peder Østermark Andreasen.
»Det er kraftværker og store transformerstationer, der er smadret. Det er ikke bare sådan lige at få dem skiftet,« siger han.
Ifølge Peder Østermark Andreasen kan det tage flere år at få dem lavet, så de kører, som de gjorde før russernes angreb. Han regner med, at det ville tage mellem et og tre år at genopbygge sektoren, hvis der kom fred i dag.
Flere medier har tidligere skrevet, at der er et såkaldt »blackout« i Ukraine. Det er dog ikke situationen, fortæller han. Det er nemlig, når hele landet er uden strøm.
Det tager for det meste meget lang tid at genoprette strømmen, hvis først det er sket.
I Ukraine er der »brownouts«, hvor man afkobler op mod en million kunder mellem to til fire timer for at få systemet til at fungere. Efterfølgende afkobler man så nogle andre kunder, så de kan få strøm igen.
Det er et lignende scenario man har varslet som »worst case scenario« i Europa, hvis der kommer til at mangle energi til vinter. Men det er altså hverdag i Ukraine nu, fortæller Peder Østermark Andreasen.
/ritzau/
