Rentefald i USA

Den amerikanske centralbank sænkede tirsdag den styrende rente med et kvart procentpoint til 4,25 procent.

Den amerikanske centralbank sænkede tirsdag den styrende rente med et kvart procentpoint til 4,25 procent.

Hensigten er at hjælpe trængte amerikanske husejere, som har sat sig for dyrt inden for de senere år.

Rentesænkningen var ventet blandt økonomer og i finanskredse. Flere luftede endda muligheden for, at centralbanken ville sænke renten med et halvt procentpoint til fire procent.

Dele af boligmarkedet i USA er inde i en alvorlig krise. Banker har bevilget lån til titusinder af familier, der ikke kan betale tilbage. Desuden er økonomer bange for, at amerikansk økonomi kan være på vej ind i en lavkonjunktur.

/ritzau/Reuters