Religion for ateister

Alain de Botton - engelsk forfatter og intellektuel entreprenør - har skrevet en bog om, hvordan religionen kan lære den ikke-troende at øve sig på at blive et godt menneske. Berlingske har talt med ham.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi bliver nødt til at lære af vores religiøse fortid og lave sekulære ritualer og institutioner, hvis vi skal overkomme det moderne samfunds ensomhed, angst og dårlige moral. Det er budskabet i den engelske forfatter og public intellectual Alain de Bottons nye bog, Religion for Atheists.

»Vi har sekulariseret os selv på en dårlig måde, fordi det er blevet til, at hvis man ikke tror, så er man afspærret fra at gøre alle de ting, som vi har haft i vores religiøse epoke. Religioner har gjort en masse andre ting end at missionere tro på overnaturlige ting - de har kørt skoler, hospitaler, medborgerhuse, begravelser, bryllupper og kunst etc. Vi har smidt barnet - fællesskabet, det gensidige ansvar, det moralske bånd mellem os - ud med badevandet, fordi vi ikke har set de humanistiske sider i religionen. Det er de sider, jeg prøver at hive frem og give en ny, gudløs form.«

De Bottons bog har bragt ham mange uvenner blandt folk, der ellers mest plejer fjendskabet med hinanden: de troende, der taler om manglende ånd i samfundet og deres erklærede ateistiske modstandere, der sværger til en rationalistisk og spydig cocktail af Richard Dawkins og den nu afdøde Christopher Hitchens. De Bottons pointe er, at ateisterne skubber alt, der har at gøre med religion, i armene på de troende - og som de Botton siger: »Religionen er alt for vigtig til at overlade den alene til de troende.«

»Troende hævder, at man skal tro på Gud for at få adgang til religionens værdier, mens ateisterne fuldstændig benægter, at det overhovedet skulle være noget meningsfuldt at hente fra religionerne. Jeg kritiserer begge positioner, og jeg argumenterer for, at der for en ikke-troende er noget brugbart at hente i religionen.«

Vi har brug for råd og ledelse

De Bottons projekt er ikke at skabe en ny religion, men at lade sig inspirere til helt konkrete handlinger, der kan knytte forbindelsen mellem vores moralske værdier og vores adfærd. Eksemplerne er mange: reklamekampagner for tilgivelse, restauranter, hvor man spiser sammen med fremmede, sekulære templer og grædemure, reorientering af universiteter og museer, så de igen kan tage deres opdragende og moralsk trænende rolle på sig. Pointen er, at religionen længe har vidst det, reklameverdenen ved i dag: vores adfærd er påvirkelig, og vi kan træne den. De Botton fortsætter:

»Religioner er god til at skabe vaner. De organiserer menneskets tid, og minder det konstant om at være et godt menneske. I den moderne sekulære verden er vi blevet rigtig dårlige til at skabe vaner, gentagelser og ritualer. Vi lever i en nyhedskultur, konstant optaget af det næste nye, og hvad der er i nyhederne. Så i stedet for at praktisere vores værdier om at opføre os pænt og være tilgivende, glemmer vi det, mens vi er på Twitter eller Facebook eller ser TV. Hvis vi skal få vores adfærd til at afspejle vores værdier, bliver vi nødt til at lære, hvordan vi gør vores tilværelse mindre tilfældig, og det er her, vi kan lære noget af religionerne.«

Hvordan?

»Religionerne ser mennesket som et skrøbeligt væsen, der altid er på kanten til krise, og derfor som et væsen, der har brug for moralsk ledelse. Det er derfor, religionen vil lære os, hvordan vi skal opføre os over for hinanden, vores forældre, vores kærester, hvordan vi skal omgås penge og opdrage vores børn, sige undskyld, støtte hinanden i svære tider. Og det er jo nærmest en krigserklæring i den moderne verden; her er mentaliteten altid ’Du skal ikke fortælle mig, hvordan jeg skal leve mit liv?’ Og sådan har jeg faktisk også levet mit liv, men over de seneste år har jeg ændret holdning - vi har på en måde for meget frihed. Den forkerte slags frihed. Jeg godt lide ideen om, at vi har brug for råd og ledelse. Og det slår mig, hvor lidt af det der er i den sekulære verden.«

Buffet-ateist

De Botton er altså en slags buffet-ateist, der håndplukker forskellige øvelser og indsigter ud af verdensreligionernes middagsbord og prøver at oversætte dem til det sekulære samfund, så ikke-troende kan deltage i måltidet. Men kan man både blæse religiøse tanker og have sekulært mel i munden?

»Man kan sagtens dyrke Bachs musik eller kunsten, filosofien og arkitekturen fra vores kristne epoke uden Gud. Det er muligt for en ikke-troende at læse Augustin og Pascal og lære en masse uden at tro på Gud. Det provokerer selvfølgelig mange troende; der hævder, at det er det hele eller ingenting. Men det passer ikke.«

Hvorfor ikke bare søge tilbage og genoplive de religioner, vi har i forvejen?

»I sidste ende er der bare nogle af os, der ikke tror. Altså, jeg tror ikke på Gud. Og hvis man ikke tror, så bliver det altså ret mærkeligt at følge for eksempel kristendommen eller jødedommen. Svaret er ikke at gå tilbage til religionen. Vi skal heller ikke opfinde en ny religion. Men vi skal være kreative og se på vores moderne verden og indse, at vi mangler noget, og at vi kan lære af religionerne, hvordan vi kan udbedre de mangler.«

Men hvis religion er uvidenskabeligt vås om en Gud, der skabte verden, skal vi så ikke lade være med at lære af det, der bygger på den?

»Jeg er fuldstændig uinteresseret i spørgsmålet om Guds eksistens. Det er det mest kedelige spørgsmål, når det kommer til religion, fordi man ikke kommer videre med det. Den troende siger til ateisten: ’Du kommer i helvede’, og ateisten siger til den religiøse: ’Du er en idiot’. Jeg spørger, hvordan kommer vi videre i samfund som det engelske eller det danske, hvor hovedparten af befolkningen er sekulære. Og man skal godt nok være en meget optimistisk ateist, hvis man ser på det sekulære samfund og siger, at der overhovedet ikke er nogen problemer. Hvis vi er enige om, at der er nogle problemer, vil ateisten sige, ja ja, men vi skal ikke vende tilbage til religionen. Det er jeg enig i, men vi kan finde nogle svar i religionen. Og så svarer ateisten: ’Jamen, religion er korrupt, irrationel, morderisk og fundamentalistisk’. Og det passer selvfølgelig, men det er ikke hele sandheden - der er mange brugbare ting i religionen.«

Men igen - hvordan skal de værdier, du efterspørger, få autoritet, når vi ved, at det bare er noget, vi har fundet på og ikke er givet til os af en uafhængig og magtfuld Gud?

»Religionen har helvede, og det er en meget virksom idé til at få folk til at blive gode. Men hvad gør man uden helvede? Moderne teologers svar er, at ideen om helvede og djævlen er latterlig og teatralsk og designet til at skræmme folk, men at grundideen bag ’det onde’ handler om, at man svigter sig selv. Hvis man bruger hele natten på at drikke sig i hegnet eller downloade hardcore porno, sidder man jo ikke bagefter og tænker ’det var dog en helt fantastisk brug af min tid’; man synes jo, at det er lidt trist, og man vil gerne ændre det. Vi har med andre ord ikke brug for tanken om, at Gud vil have, at du skal være god, eller at djævlen kommer og tager dig, hvis du ikke er det. Vi vil gerne være gode mennesker. Selvfølgelig vil vi det. Spørgsmålet er, hvordan vi bliver det.«