Religiøse stemmer kan afgøre indonesisk præsidentvalg

Når indoneserne i dag vælger præsident, spiller islam en væsentlig rolle. Det handler dog ikke om, hvorvidt Indonesien skal være en islamisk stat, men om moral og etik.

Stemmebokse bliver blandt andet transporteret ud til de 478.883 valgsteder på transportmidler som knallerter og ladcykler, på æsler og med helikopter og både. Mange af valgstederne er afsides beliggende i landet, der består af 17.000 øer, hvoraf 4.000 er beboede. Foto: Bagus Indahono Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JAKARTA: Lige siden 1998, da Indonesien fik sit demokrati, har islams rolle i samfundet været til evig debat i valgkampene. Den nuværende præsidentvalgkamp er ingen undtagelse.

De to præsidentkandidater, den reformivrige Joko Widodo og den mere nationalistiske Prabowo Subianto skal overbevise 190 millioner vælgere om, at lige præcis han er den bedste til at lede landet de næste fem år. Og her kan deres indstilling til religiøse spørgsmål blive afgørende.

»De religiøse emner fylder altid meget i en indonesisk valgkamp,« forklarer Arya Budi, der er politisk analytiker ved meningsmålingsinstituttet Pol-Tracking i hovedstaden, Jakarta.

Han understreger dog, at de religiøse spørgsmål ikke handler om, hvorvidt Indonesien skal være en sekulær eller islamisk stat.

Lige siden demokratiets indførelse i 1998 har der været en overvældende stor opbakning til demokratiet hos lidt under to tredjedele af alle indonesere. I stedet handler de religiøse spørgsmål i højere grad om moral og etik. For eksempel vækker antallet af teenagepiger, der bliver gravide uden for ægteskabet, bekymring.

Andre emner, og måske de vigtigste for mange indonesere, er den udbredte korruption og det voksende skel mellem rig og fattig i landet.

»Folk ønsker, at den politiker og præsident, de stemmer på, er en god muslim, fordi en god muslim per definition er socialt retfærdig og ikke korrupt,« fortæller Arya Budi.

»Men de vil også have muligheden for at skifte vedkommende ud ved et valg, hvis det viser sig, at han ikke er det.«

Religiøse partier har det svært

Gennem de seneste fem parlaments- og tre direkte præsidentvalg har de indonesiske vælgere da også klart afvist at lade landets rent religiøse partier komme til magten.

Ved det seneste parlamentsvalg i april i år skulle man helt ned på sjettepladsen på listen over partier med flest stemmer, før man fandt det første af de seks islamiske partier, der endte med at blive valgt ind. Det var endda det moderate Partai Kebangkitan Bangsa (PKB), der hverken har ønsket om en islamisk stat eller islamisk lovgivning i sit partiprogram.

Men måske er Indonesiens demokratiske fremtid alligevel ikke helt så sikker. I hvert fald ikke hvis nationalisten Prabowo vinder. Han bliver bakket op af fem af de seks islamiske partier, som han også er enig med om én bestemt ting: Indonesiens demokrati fungerer ikke.

Prabowo er flere gange under valgkampen blevet taget i at sige, i mindre og lukkede forsamlinger, at han ønsker at begrænse det indonesiske demokrati. Efterfølgende har han hårdnakket benægtet, at det var det, han mente, men mange er ikke i tvivl om, at det vitterligt er hans hensigt.

En antidemokratisk alliance

Prabowo var svigersøn af general Suharto, der stod i spidsen for militærregimet fra 1965 til 1998, og i den periode var Probowo direkte eller indirekte involveret i flere grove overtrædelser af menneskerettighederne i landet.

Blandt andet skulle han have været involveret i bortførelser af demokratiaktivister og massakren på 1.000, hovedsagelig etniske kinesere, under studenteroprøret i 1998, der endte med at vælte militærregimet.

Prabowos antidemokratiske sindelag passer de fem konservative islamiske støttepartier godt. Om ikke andet så for øjeblikket. De ved nemlig, at deres langsigtede ønske om en islamisk stat ingen gang har på jorden hos modkandidaten Joko Widodo. der har en vision om at gøre Indonesien til et fremtidigt kulturelt centrum i den islamiske verden, hvor muslimer skal lokkes til i form af turisme, design, kunst og kultur. Det vil skabe både arbejdspladser og give politisk indflydelse, og i den fremtid vil der ikke være plads til konservative islamister.

»De fem islamistiske partier kan tilbyde Prabowo stemmer,« fortæller Arya Budi fra Pol-Tracking og forklarer, at de indonesiske vælgere nemlig stadig lider af det, som han kalder demokratiske børnesygdomme.

»Mange, især fattige, stemmer stadig, som de bliver bedt om af lokale ledere, og det gælder også menighederne i de religiøse samfund. Det har Prabowo meget dygtigt set og udnyttet,« siger Arya Budi.

Han peger på, at netop de stemmer kan blive afgørende. Meningsmålingerne indikerer nemlig, at valget bliver uhyggeligt tæt.

»Vinder Prabowo, er der mange, der frygter, at islam og den gamle autoritære ledelsesstil får lov til at spille en større rolle i samfundet. Vinder Joko Widodo, får Indonesiens demokrati måske ny vind i sejlene,« siger Arya Budi.