Rekord blandt verdens internt fordrevne - et varsel om flere flygtninge

Mens strømmen af flygtninge med kurs mod Europa i det seneste års tid har trukket overskrifter, har der været langt mindre fokus på verdens internt fordrevne. Og dem er der ellers langt flere af – dobbelt så mange faktisk.

En somalisk flygtning ovenpå nødhjælpssække i Kobe-flygtningelejren nær den etiopisk-somaliske grænse. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBERTO SCHMIDT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Knap 41 millioner mennesker måtte ved indgangen til 2016 henslæbe en usikker og ofte livstruende tilværelse som såkaldt internt fordrevne. Den dystre opgørelse kommer fra Norsk Flygtningehjælp (NRC), og de mere præcist 40,8 millioner fordrevne er rekord, siden organisationen i 1998 begyndte at tjekke antallet.

De knap 41 millioner tæller både de, der er drevet på flugt på grund af konflikter og vold, og de, der har forladt hus og hjem som følge af katastrofer. Oven i de knap 41 millioner fordrevne skal så lægges hen ved 20 millioner regulære flygtninge, og det er derfor, at FN sidste år slog alarm og rapporterede om det største antal fordrevne og flygtninge på verdensplan siden Anden Verdenskrig – godt og vel 60 millioner mennesker.

Med andre ord er der dobbelt så mange internt fordrevne som flygtninge, og dermed er rapporten et varsel om, at det aktuelle flygtningepres på Europa ikke bare er en forbigående udfordring: At være internt fordreven er ofte første skridt, inden man flygter videre til andre lande, og hvis bare nogle få procent af de 40,8 millioner fordrevne sætter kursen mod det europæiske kontinent, vil der for alvor blive noget at se til ved Europas ydre grænser. Tænk bare på konsekvenserne af, at der sidste år ankom omkring en million flygtninge og migranter til EU via Tyrkiet.

Dykker man ned i tallene, er der tilmed grund til endnu større bekymring. Ifølge rapporten var det nemlig sidste år nok så meget naturkatastrofer som konflikter og vold, der fordrev folk fra hus og hjem. Og ud af de 19,3 millioner mennesker, som på den måde blev ramt af naturens kræfter, blev flertallet fordrevet af vejr-relaterede katastrofer som storm og oversvømmelser.

Det er ifølge fagkundskaben en udvikling, som er kommet for at blive som følge af klimaforandringerne, og dem har verdens ledere som bekendt mindst lige så svært ved at enes om at tackle som klodens krige og konflikter. I 2013 var antallet af fordrevne på grund af ekstremt vejr eksempelvis over dobbelt så højt som i begyndelsen af 1970erne.

Klimaforandringerne rammer ikke mindst hårdt i Mellemøsten og i Afrika, hvor der i forvejen er mange andre årsager til, at folk fordrives og måske vælger at søge lykken i Europa.

Rapporten fra Norsk Flygtningehjælp beskriver blandt andet problemerne i et stort, befolkningsrigt og landbrugs-afhængigt land som Etiopien, der sidste år blev ramt af en af de værste tørker i 50 år. Fra august 2015 til februar i år sendte tørken flere end 280.000 mennesker på intern flugt i landet, der i forvejen huser over 600.000 flygtninge fra andre af kontinentets lande. Og da de fleste klimafremskrivninger forudser endnu mere tørke – men også flere problemer med oversvømmelse – i Etiopien i de kommende årtier, er ekstremt vejr ikke kun et problem for landets i dag 93 millioner indbyggere.

Det vil også være et problem for alle de etiopere, der ventes at blive født i de kommende årtier. Selv om befolkningstilvæksten i landet er aftaget, står Etiopien stadig til at have dobbelt så mange indbyggere om blot 30 år, fastslår den norske rapport, der er tænkt som »en advarselsklokke for involverede myndigheder og globale beslutningstagere.«

Herhjemme er budskabet blandt andet opfanget af statsminister Lars Løkke Rasmussens udenrigs- og sikkerhedspolitiske rådgiver, ambassadør Peter Taksøe-Jensen:

For Afrika som sådan vil befolkningstallet stige fra knap en milliard i dag til cirka 1,4 milliarder allerede i 2030. Samtidig vil kontinentet opleve den største stigning i antallet af personer i den erhvervsaktive alder (15-64 år), konstanterer ambassadøren under overskriften ”Befolkningsvækst skaber grobund for migration” i sin aktuelle og meget omtalte udredning.

Medmindre der kommer nye politiske og økonomiske vinde i Afrika risikerer mange af de nye afrikanere ikke bare at stå uden job, men også uden tag over hovedet – som internt fordreven i en mere og mere ildevarslende statistik.