Rejseselskab i sorg efter dødsfald

De to danske kvinders død på Madeira har rystet rejseselskabet bag turen.

Portugisiske redningsfolk i færd med at bære liget af en af de to omkomne kvinder. Fold sammen
Læs mere
Foto: DUARTE SA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hos Rejseselskabet Århus Charter er man dybt rystet over nyheden om, at to danske kvinder er omkommet på ferieøen Madeira.

Ulla Linnea Ruby på 73 år og Amalie Kjerstine Flindt på 77 år er af portugisisk politi udpeget som de omkomne vandrere. Torsdag eftermiddag blev deres lig fundet i et ufremkommeligt bjergområde på Madeira.

- Det er med stor sorg, at vi har fået meddelelsen om, at vores to gæster, Ulla Linnea Ruby og Amalie Kjerstine Flindt, på ulykkelig vis er omkommet under deres ferie på Madeira.

De to Aarhus-kvinder, som ellers var erfarne vandrere, forulykkede under en vandring, som de begav sig ud på nytårsdag kl. 10.30.

Levadastierne er gamle vandingskanaler, som hvert år hvert år besøges af tusinder af turister. Mange rejser netop til Madeira for at vandre langs levadaerne på grund af den særligt smukke natur , skriver rejseselskabet i en pressemeddelelse.

- Vi har aldrig tidligere været udsat for alvorlige ulykker eller dødsfald på Madeira siden vi i 1997 sendte de første gæster til den portugisiske ø. Siden da har flere end 30.000 rejst med os.

- Vi tænker meget på familien og sender dem mange tanker.Udenrigsministeriets Borgerservice har endnu ikke officielt bekræftet, at ligene på Madeira er identiske med de to danske kvinder. Men ifølge det danske konsulat på øen tyder alt på det. En obduktion, som endeligt skal fastslå identitet og dødsårsag, er torsdag aften undervejs.