Regnvejr får seks etagers bygning til at styrte i Nairobi

I et boligområde i Nairobi er en seks etagers bygning kollapset. Tre børn og en voksen bragt til hospitalet.

Læs mere
Fold sammen

Nairobi: Massivt regnvejr og oversvømmelser er skyld i, at en seks etagers bygning i Kenyas hovedstad, Nairobi, er styrtet sammen.

Det skriver britiske BBC.

Ifølge det kenyanske Røde Kors er tre børn og en voksen bragt til hospitalet. Der er endnu ikke rapporteret om nogle dødsfald, skriver BBC.

Redningshold er på stedet. Ifølge Røde Kors er 150 husstande påvirket af kollapset, men Røde Kors kommer ikke med yderligere detaljer, skriver Reuters.

/ritzau/