Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Allerede abonnent? Log ind

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’

Samtidig taler klimaprognoserne om et generelt endnu mere tørt Australien i fremtiden.

På den baggrund kan det synes næsten absurd, at store dele af den enorme nation i det seneste gode års tid har gennemgået den mest drivvåde periode, nogen kan erindre.

Det gælder ikke mindst de godt 1,8 mio. kvadratkilometer, der udgør den i øjeblikket fuldstændig gennemblødte nordøstlige australske delstat Queensland.

Men fra 2003 og frem til 2009 oplevede hele det østlige og sydlige Australien den tørreste periode i mands minde. Hvedemarker blev forvandlet til afsvedent græs, floder tørrede ud, kænguruer tørstede, og i et bælte fra Queenslands hovedstad Brisbane ned over kæmpebyen Sydney og videre til Melbourne og Adelaide i delstaterne Victoria og South Australia indførte man skrappe vandrestriktioner.

Det var – ifølge klimaeksperter - følgerne af den globale opvarmning, nationen fik at mærke. Andre eksperter advarede på baggrund af omhyggelige modelberegninger om, at med fortsat tørke og forskydninger i landets klimabælter vil Australien og dets 22 mio. indbyggere meget snart nå grænsen for hvor mange mennesker, det vil være i stand til at brødføde. Det samlede høstudbytte forventes nemlig at gå ned i fremtiden.

Men så kom regnen.

2010 BLEV IFØLGE den australske stats meteorologiske bureau det tredje vådeste år, man nogensinde har målt. I Queensland blev året det i særklasse vådeste.

En enkelt målestation i det nordlige Queensland registrerede hele 12,5 meter nedbør i det forgangne år.
Allerede i begyndelsen af 2010 begyndte ellers helt udtørrede floder at springe til live i delstaten, i marts gik mange af dem at gå over deres bredder, og ved juletid kom så det mest massive bygesystem, der måske nogensinde har bevæget sig ind over det i udgangspunktet tørre kontinent.

Byer på størrelse med Esbjerg og Aalborg – Rockhampton og Toowoomba – blev næsten totalt oversvømmet, da fossende flodvand væltede ud over bredderne iblandet giftslanger og krokodiller. Hundredvis af veje blev forvandlet til floder, en tredjedel af delstatens enorme markarealer blev overskyllet, og 10. januar gik delstatens guvernør Anna Bligh ud og erklærede tre fjerdedele af staten – over 1,3 mio. kvadratkilometer svarende til tre gange Sverige – for katastroferamt.

To-tre dage efter blev over 50 bydele i delstatshovedstaden Brisbane med næsten to mio. indbyggere ramt af omfattende oversvømmelser.

SÅ HVAD I ALVERDEN har regnguderne gang i Down Under?

Skyd hovedskylden på »den lille pige« – La Niña. I området omkring Australien og Indonesien spiller det storslåede vejrfænomen i øjeblikket med musklerne i en grad, som ingen meteorologer har iagttaget før.

La Niña – og hendes modsatrettede tvillingebror El Niño – kan opfattes som gigantiske piskeris, der skaber røre i verdens største ocean, Stillehavet, og i luftmasserne over det.

Det meste af 2010 var et El Niño-år, hvilket bl.a. fik den konsekvens, at året endte rekordvarmt på globalt plan. På samme måde modvirker La Niña, der er omkring sit maksimum i øjeblikket, den globale opvarmning med en let afkølende effekt.

I Australien er følgerne imidlertid noget anderledes. »Den lille pige« får nemlig i øjeblikket rekordvarmt havvand til så at sige at klumpe sig sammen omkring den australske nordøstkyst, hvilket øger dannelsen af tunge bygeskyer. Vandet damper op fra det usædvanligt varme hav og fylder atmosfæren med fugt. Samtidig medvirker et overraskende stabilt og kraftigt monsunlavtryk til at bevare skybruddene over det nordlige og centrale Østaustralien.

Ifølge Eigil Kaas, der er professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Institutet, er det i princippet også La Niñas skyld, at store dele af områderne nord for den brasilianske storby Rio de Janeiro for få dage siden blev begravet i regn og mudderskred i en naturkatastrofe, der betegnes som den største i landets historie.

Visse områder, især i tropiske og subtropiske regioner, vil få mere nedbør i La Niña-år, andre mindre.

For Queenslands og det brasilianske Rio-områdes indbyggere er den værste tanke, at regntiden først slutter officielt om et par måneder – og det på et tidspunkt, hvor La Niña er på noget nær sit højeste niveau nogensinde. Man må med andre ord forvente endnu mere regn frem mod den sydlige halvkugles efterår, der indledes i marts.

DET GODE SPØRGSMÅL er imidlertid, om Stillehavets tvillinger i disse år vokser i styrke som konsekvens af den menneskeskabte globale opvarmning?

»Det er et meget kontroversielt spørgsmål,« siger Eigil Kaas og forklarer, at klimavidenskaben er delt på området, og at der ikke foreligger forskningsresultater, som beviser eller modbeviser en sammenhæng.

I Australien siger klimamodellerne, at landets ret befolkede sydlige og sydøstlige del må imødese endnu mere tørke i årtierne fremover, mens Queensland formentlig kan se frem til noget mere nedbør.

Men ude over havet lurer en anden trussel.

Praktisk taget hele Queenslands næsten 2.000 km lange østkyst er beskyttet af verdens største levende struktur, Det Store Barriererev. Som navnet antyder, yder dette verdens længste koralrev et naturligt værn mod cykloner og store bølger, der ruller ind mod det australske kontinent ude fra verdenshavet.

Men barriererevet er under langsom nedbrydning, forårsaget af stadigt stigende havvandstemperaturer og af den tiltagende såkaldte forsuring af verdenshavene.

Resultatet kan blive, at fremtidens storme vil knuse barriererevet og blotlægge Queenslands frodige kyster som sårbare områder.

Australien er stadig pionerernes land. Nu synes man også at være pionerer som vidner til nogle af de første alvorlige konsekvenser af nutidens klimaforandringer.