Regeringsstyrker kontrollerer Islamisk Stats sidste bastion i Irak

Iraks premierminister hylder regeringsstyrkerne for at have befriet al-Qaim »på rekordtid«.

Foto: AHMAD AL-RUBAYE. Irakiske styrker holder et flag fra Islamisk Stat op i byen al-Qaim, der betegnes som terrororganisationens sidste bastion i Irak.
Læs mere
Fold sammen

Irakiske styrker har generobret byen al-Qaim, siger Iraks premierminister, Haider al-Abadi.

Byen betegnes som Islamisk Stats sidste bastion i Irak.

I en udtalelse hylder Abadi regeringsstyrkerne for befrielsen af al-Qaim på rekordtid.

De irakiske soldater trængte ind i byen fredag morgen efter at have stået klar til angrebet siden sidste uge.

Der bor omkring 150.000 mennesker i al-Qaim, og flertallet er sunnitter.

Byen ligger på grænsen til Syrien ved floden Eufrat med 160 kilometer til Deir al-Zor, som syriske styrker fredag har generobret fra IS.

/ritzau/AFP