»Regeringen burde gå af«: Sri Lanka kendte terroristers navne og planer i månedsvis

I flere måneder advarede den indiske efterretningstjeneste om terrornetværket på Sri Lanka. De vidste, at lederen af netværket havde kontakt med Islamisk Stat.

Islamisk Stat har taget skylden for terrorangrebet i Sri Lanka. De srilanske myndigheder har været advaret om bagmændene i flere måneder. Billedet af de formodede gerningsmænd er blevet offentliggjort af landets myndigheder. HO

Allerede kort før jul begyndte indiske efterretningsfolk at advare deres kolleger i Sri Lanka.

Inderne fortalte om en gruppe islamiske ekstremister på øen, der havde planer om at begå angreb. Og de gav sågar de srilankanske myndigheder navnene på de personer, som siden viste sig at føre angrebet ud i livet.