Redekasser for antisemitiske ytringer: Sociale medier skaber en »hadsk retorik uden frygt for konsekvenser«, hævder ny rapport

Antisemitiske ytringer får lov at fylde på de sociale medier og skaber et »sikkert rum for racister«, da platformene ikke gør nok for at komme de hadske beskeder til livs. Det hævder et nyt britisk/amerikansk studie.

Facebook klarer sig dårligst, når det kom til at overholde egne politikker for, hvornår opslag eller kommentarer på deres platform skal slettes. Det hævder et nyt studie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det foregår på deres platforme, men alligevel gør de sociale medier ikke nok for at slå ned på antisemitiske ytringer.

Sådan lyder kritikken i en ny rapport fra nonprofit-organisationen Center for Countering Digital Hate (CCDH). Det skriver The Guardian.

Ifølge CCDHs studie undlod Facebook, Twitter, Instagram, YouTube og TikTok flere gange at gribe ind over for hadske kommentarer om særligt jøder.

De sociale medier har i stedet skabt et »sikkert rum for racister«, hvor en »hadsk retorik uden frygt for konsekvenser« får hadet til at vokse, hedder det.

CCDH kalder det både en »alvorlig« og »systemisk« fiasko, da de fem nævnte sociale medier ifølge rapporten i langt de fleste tilfælde – 84 procent – undlod at reagere på de antisemitiske indlæg, der var indberettet via platformenes klagesystemer.

Mindre end hver sjette opslag, der ellers klart overtrådte den pågældende platforms politikker, blev slettet, skriver CCDH.

Særligt antisemitiske konspirationsteorier får ifølge CCDH lov til at overleve på de sociale medier, hvor brugere skriver om »jødiske dukkeførere« og deler misinformation om, hvordan jøder skulle være skyld i pandemien. Kommentarer, der benægter eller ligefrem hylder holocaust, får ifølge CCDH også ofte lov at overleve på de sociale medier.

I Facebooks tilfælde var det ifølge undersøgelse kun knap 11 procent af indlæggene, der blev reageret på, på trods af at Facebook har opdateret sine politikker, så antisemitiske ytringer ikke er tilladte på deres platform.

CCDH anbefaler de sociale medier at bruge økonomiske sanktioner for at tilskynde til »bedre mådehold«, skriver The Guardian.

Hvis ikke de sociale medier for alvor tager hånd om problemerne, frygter Imran Ahmed, direktør for CCDH, at de sociale medier i stigende grad ikke kun vil være usikre for jøder, men også for kvinder, sorte, muslimer og LGBT-folk.

En talsmand fra Facebook siger til The Guardian, at Facebook fortsat arbejder at komme antisemitismen på deres platform til livs. Samme melding lyder fra Twitter, der »erkender, at der er mere at gøre«.