Red Barnet: 400 frygtes omkommet ved skibsforlis

Læs mere
Fold sammen

ITALIEN: Omkring 400 flygtninge kan være druknet i forsøget på at krydse Middelhavet for at komme fra Libyen til Italien, oplyser Red Barnet til nyhedsbureauet Reuters.

Oplysningen kommer fra en gruppe overlevende i den kæntrede båd.

Red Barnet oplyser, at mange af de omkomne ved skibsforliset er unge mænd, hvoraf mange angiveligt er mindreårige.

I de seneste dage har der været en voldsom stigning i antallet af flygtninge, der har taget den livsfarlige rejse fra Afrika for at komme ind i Europa. Alene denne weekend er 5.500 personer blevet reddet af kystvagter og redningshold, skriver flere internationale medier.

BNB