Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
'Go Back to Where You Came From' er et populært og anmelderrost reality-program fra Australien. I programmet, der har kørt to sæsoner, bliver seks personer med forskelligt syn på flygtninge - nogle er positive, andre negative - taget på en rejse, der skal vise dem, hvad flygtningene har gået igennem for at nå Australien.
Deltagerne har blandt andet været ombord på et flygtningeskib, boet i en flygtningelejr i Kenya og i et slumkvarter i Jordan, skriver bt.dk.
I tredje sæson, der snart bliver sendt i australsk tv, var det dog tæt på at gå galt. Her blev tre af deltagerne sendt til det krigshærgede Syrien, hvor de kom med til fronten sammen med nogle kurdiske soldater og blev beskudt af Islamisk Stat.
Det skriver det australske nyhedssite News.com.au.
»Først forstod jeg ikke situationens alvor. Jeg vidste, det var farligt, men jeg forstod ikke helt, hvor enormt farligt det var,« forklarer den 25-årige Nicole.
»Det var først flere dage efter, at det gik op for mig, at folk bliver dræbt her, og at vi aktivt var i krig med Islamisk Stat. Vi kunne være døde,« forklarer hun.
Nicole er positivt indstillet over for flygtninge, mens hendes to rejsefæller er mere kritiske.
»De var meget mere oppe at køre og tænkte, at det bare var et tv-program, men jeg mente, de skulle vise mere respekt, fordi vi var i en krigszone. Jeg har set folk, der har flygtet herfra, og folk der er døde. Det er derfor, der er syrere, der kommer til Australien,« siger hun.
Programmet bliver sendt d. 28. juli i Australien. En dansk version ved navn 'Send dem hjem' blev sendt på TV 2 i 2013.