Rapporter om hvid fosfor i Gaza

Israel beskyldes for at anvende hvid fosfor i forbindelse med luftangreb i Gaza. Anklagerne kommer fra Human Rights Watch.

En ledende menneskerettighedsgruppe beskylder Israel for at anvende hvid fosfor-ammunition under dets offensiv i Gazastriben, og gruppen advarer om store farer for civile i nærheden af kampene.

Organisationen Human Rights Watch siger i en erklæring, at dets researchere i Israel har observeret, at israelsk artilleri i forbindelse med luftangreb i går og i dag forårsagede mange lufteksplosioner med hvid fosfor nær Gaza og Jabalya-flygtningelejren.

Gruppen sagde, at Israel tilsyneladende anvendte hvid fosfor for at skjule militære operationer, hvilket er tilladt i henhold til international humanitær lov.

- Det hvide fosfor kan imidlertid give børn alvorlige forbrændinger og sætte alt i nærheden i brand, advarer menneskerettighedsgruppen.

En talsmand for den israelske hær havde ingen kommentarer til erklæringen fra Human Rights Watch.

/ritzau/AFP