Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Washington. Russiske agenter gik især efter sorte amerikanere, da de forsøgte at påvirke udfaldet af det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Det fremgår af en rapport, der mandag blev præsenteret i det amerikanske Senat.
Det primære formål med kampagnen var at så splittelse i det amerikanske samfund. Samtidig ville man forhindre liberale demokrater i at afgive deres stemme ved valget.
Kampagnen blev orkestreret af den såkaldte "troldefarm" Internet Research Agency (IRA).
Rapporten viser, at IRA's propaganda på diverse medieplatforme særligt sigtede mod at skabe vrede blandt sorte amerikanere. Det skulle derigennem medvirke til, at de ikke ville afgive deres stemme ved valget.
- Det er tydeligt, at kampagnen sigtede mod at demobilisere sorte amerikanere, LGBT-samfundet og liberale vælgere, står der i rapporten.
- Disse kampagner havde et budskab om, at den bedste måde, hvorpå man kunne fremme sortes sag, var at boykotte valget og fokusere på andre ting, tilføjes det.
I rapporten fremgår det ikke, hvor afgørende den russiske kampagne blev for amerikanske præsidentvalg.
Efter valget viste tal dog, at antallet af sorte vælgere var faldet fem procentpoint i forhold til fire år tidligere.
Rapporten konkluderer, at IRA's kampagne blev indledt i 2015. På det tidspunkt var formålet at mobilisere konservative vælgere.
Da Donald Trump begyndte at få vind i sejlene under valgkampen, fokuserede IRA i stigende grad på at promovere hans kandidatur.
/ritzau/AFP