Rapport: Omstilling til ren energi går alt for langsomt

Verden skal tredoble investeringer i ren energi, hvis mål om at begrænse temperaturstigning skal opfyldes.

Arkivfoto: Der investeres som aldrig før i udbygningen af vedvarende energi fra vind og sol, men investeringerne skal mere end tredobles de næste ti år, hvis målet om at begrænse klimaforandringer skal opfyldes. Det skriver Det Internationale Energiagentur i sin årsrapport få uger før klimatopmødet COP26 begynder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den globale omstilling til vedvarende energikilder går alt for langsomt i forhold til at opfylde klimamål.

Det advarer Det Internationale Energiagentur (IEA) om i sin årsrapport, World Energy Outlook, der er offentliggjort onsdag.

»Vi investerer ikke tilstrækkeligt til at opfylde fremtidens energibehov, og usikkerheden skaber grobund for en ustabil periode i tiden, som kommer,« siger IEA's leder, Fatih Birol.

»De sociale og økonomiske fordele ved at øge tempoet i overgangen til ren energi er store, og omkostningerne ved at lade stå til er enorme,« siger han.

IEA's årsrapport, der traditionelt indeholder anbefalinger til den private og offentlige sektor, bliver offentliggjort få uger før, at klimatopmødet COP26 begynder i Glasgow i Skotland.

På COP26 vil landene komme under pres for at forpligte sig til at tage konkrete tiltag for at begrænse den globale stigning i temperaturen til 1,5 grader i forhold til temperaturen før industrialiseringen.

Det lovede hovedparten af verdens lande at gøre, da de underskrev den aftale, der blev indgået på klimatopmødet i Paris i Frankrig i 2015.

Ud over politisk vilje skal der ifølge IEA først og fremmest en masse penge til for at opfylde målet.

Energiagenturet har regnet sig frem til, at investeringer i vind- og solenergiprojekter og infrastruktur skal mere end tredobles de kommende ti år, hvis temperaturstigningen skal holdes under 1,5 grader.

/ritzau/AFP