Radioaktivt vand lækker ud i Stillehavet

Højradioaktivt vand er begyndt at lække direkte ud i havet fra et hul nær en af reaktorerne ved atomkraftværket Fukushima. Det er det første direkte læk, der er blevet opdaget.

JAPAN EARTHQUAKE TSUNAMI NUCLEAR
epa02665658 A handout photo released by the Tokyo Electric Power Company TEPCO on 02 April 2011 of a worker near of the Sea Water intake of Unit 2 in Fukushima Daiichi Nuclear Power Station, Japan. Four nuclear reactors at the plant are severely damaged and some are leaking radiation after an 9.0 earthquake and following tsunami struck the area on 11 March, disabling the cooling system of the reactors. EPA/TEPCO / HO EDITORIAL USE ONLY/NO SALES Fold sammen
Læs mere
Foto: TEPCO / HO

Radioaktivt vand fra et beskadiget hul nær en af de japanske atomreaktorer ved det nedbrudte atomkraftværk Fukushima er begyndt at lække direkte ud i Stillehavet. Det siger en sikkerhedsembedsmand lørdag ifølge The New York Times.

Japans tilsynsmyndighed fortalte, at nogle arbejdere opdagede en 20 cm. bred revne fra en såkaldt betonpumpebrønd, der ligger mellem reaktor 2 og havet. Hullet var fyldt med forurenet vand, skriver The New York Times. Det er uklart, hvor vandet kommet fra. Arbejdere vil forsøge at lappe hullet med beton.

Selvom der tidligere er blevet opdaget højere stråling i havet tæt på anlægget, er det denne gang det første udslip af så høje niveauer af stråling i havet, der er blevet opdaget. 

I går oplyste værkets ejer, Tepeco, at der er blevet fundet højradioaktive materialer i grundvandet under det katastroferamte japanske atomkraftværk Fukushima. Tidligere er der konstateret store radioaktive materialer i havet ud for Fukushima. Landbrugsjord og grøntsager omkring værket er også forurenet.

Cirka 60.000 mennesker er evakueret i en radius af 20 kilometer omkring Fukushima, efter at værket blev sat ud af kraft, efter det voldsomme jordskælv, der ramte Japan den 11. marts. Atomkraftværket blev efterfølgende ramt af en tsunami, der ødelagde værkets køleanlæg, der førte til en delvis nedsmeltning af fire reaktorkerner.