Radikalisering udfordrer Vestens love

Med angreb på IS vil vestlige styrker stå over for fjender med samme pas. Det har fået den britiske regering til at stramme terrorlovgivningen, og briter på den anden side skal ikke forvente nogen nåde.

Islamisk Stat forsøger eksempelvis via den internetbaserede videotjeneste YouTube at hverve muslimer bosiddende langt fra kampenes centrum til at kæmpe på sin side. Vestlige lande på stribe forsøger i øjeblikket at dæmme op for, at deres statsborgere drager til Mellemøsten og bliver radikaliserede. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Den 15-årige Yusra Hussien elsker ridning, bordtennis og at køre på cykel. Klassekammeraterne i Bristol kan godt lide hende og taler om en sød og naturlig pige. En »typisk teenager«, siger hendes mor. Nu er Yusra stukket af hjemmefra og taget med et fly til Tyrkiet. De britiske myndigheder frygter, at hun er på vej til Syrien og har fundet tegn på, at hun »kan være blevet radikaliseret«. På en pressekonference prøvede Yusras grædende mor at sende et budskab, der måske kan nå frem til datteren:

»Yusra, jeg er din mor. Jeg elsker dig. Please, please, please, vi savner dig, kom tilbage. Jeg elsker dig så højt. Alle dine brødre og din søster savner dig så meget. Huset er ikke det samme, efter at du har forladt det,« sagde Safiya Hussein, der er af somalisk afstamning.For Hussien-familien er det på vej til at blive en ubærlig tragedie. For briterne er det en alvorlig påmindelse om omfanget af de problemer, der er eksploderet med Islamisk Stats (IS) militære succes i Irak og Syrien som påståede islamiske bannerførere. Yusras familie siger, at det er underligt, at en skolepige bare kan få lov at rejse ud af landet sammen med en anden 17-årig pige, men British Airways siger, at alle over 12 år kan rejse alene.

Nu er det piger, før det var det kvinder, før det var det unge mænd, og før det var det humanitære aktivister i Syrien og andre steder, som blev hærdede af grusomhederne og meldte sig hos islamistiske militante for at forsvare civile og tage hævn.

Ikke bare i Storbritannien, men i en lang række vestlige lande diskuterer man heftigt, hvad man skal stille op med radikaliserede unge, der har fattet sympati for IS- og al-Qaeda-forbundne grupper og tager af sted for at støtte dem. Dilemmaet er blevet endnu mere presserende med den vestlige deltagelse i bombeangreb, hvor briter kan stå over for briter, og danskere være fjenden for danskere. En britisk hellig kriger har via en forbindelse over sociale medier, som The Times har fået lov at se, erklæret, at bombeangrebene har placeret fædrelandet blandt hovedfjenderne.

»Sig til den britiske regering, at styrkerne skal trækkes tilbage, hvis man ikke ønsker, at tiden fra 7/7 og Adebolajo skal blive hverdag,« lød det med en henvisning til terrorangrebet i London i 2005 samt drabet på en britisk soldat i civil med kniv og kødøkse på åben gade sidste år.Trusler som den og formodninger om, at det er en brite, som har været på videoerne under henrettelser af vestlige gidsler, har antændt en politisk debat om, hvor langt man kan gå i kampen mod egne statsborgere. Premierminister David Cameron og ledende partifæller har erklæret, at den britiske regering ønsker at annullere de »hellige krigeres« statsborgerskab og reelt landsforvise dem, fordi de med deres handlinger har vist, at de ingen loyalitet har over for Storbritannien. »Men ifølge internationale traktater kan intet land gøre egne statsborgere statsløse,« sagde indenrigsminister Theresa May i en nylig tale på den konservative partikongres, hvor hun fremlagde en række ønskede stramninger i terrorlovgivningen.

Britiske militante med dobbelt statsborgerskab og i nogle tilfælde også naturaliserede briter kan derimod få deres statsborgerskab annulleret, og May lod ikke nogen være i tvivl om, at det »våben« vil blive brugt, hvor det er muligt. Den britiske regering ønsker også at udvide lovgrundlaget for at fratage borgere deres pas. Det er sket i 25 tilfælde, hvor myndighederne mente, at briter var på vej til at deltage i kampene i Syrien, og den britiske indenrigsminister vil i slutningen af november fremlægge ny lovgivning:

»Så når politiet mistænker nogen ved grænsen, vil de have mulighed for at beslaglægge deres pas og forhindre udrejse, så de får tid til at efterforske den mistænkte,« sagde May i sin tale.

På slagmarken skal britiske militante ikke vente nogen nåde. Allerede inden det britiske parlament stemte for at deltage i angrebet, var der bekræftede rapporter om flere dræbte unge mænd med britisk statsborgerskab under de første amerikansk-ledede bombeangreb, og ingen har set problemer i britisk deltagelse på grund af det.

Tre af de dræbte briter fra de USA-ledede bombeangreb menes at være fra Tower Hamlets i London. Ifølge oplysninger i britiske medier var de taget til Syrien for at deltage i nødhjælpsarbejde. Senere sluttede de sig til den al-Qaeda-relaterede »Nusra-fronten«, der både har bekæmpet IS og det syriske regime, og som ofte har været i løse alliancer med vestligt støttede syriske oprørsgrupper. Under diskussionerne om stramning af terrorlovgivningen har flere politikere fra de britiske regeringspartier advaret om ikke at skære for dybt i de demokratiske frihedsrettigheder. Deltagelse i terror og voldelige handlinger er i forvejen forbudt, lyder argumentet. Indtil nu er 103 personer blevet anholdt i Storbritannien i forbindelse med terror i Syrien. 24 er blevet sigtet, og fem er blevet dømt.

Fælleseuropæisk problem

Også i andre europæiske lande er militante havnet for domstolen. I Tyskland har myndighederne netop indledt den første sag mod en mand, der menes at have sluttet sig IS og modtaget våbentræning. Anklagen går både på at have begået forræderi ved at sværge loyalitet til den militante gruppe og at have deltaget i tre konkrete operationer for terrorgruppen.

I Belgien kører en sag i Antwerpen mod 46 medlemmer af en radikal gruppe kaldet Sharia4Belgium, der menes at have 29 medlemmer i Syrien, mens ni er blevet dræbt. Frankrigs regering ønsker at stramme lovgivningen for at forholde sig til problemet med deltagelse i terrorgrupperne. Myndighederne mener, at omkring 350 franske statsborgere, inklusive 60 kvinder, befinder sig enten i Irak eller Syrien hos ekstremistiske grupper.

»Bekymringen er ikke vokset, fordi antallet af hellige krigere stiger, men fordi det er tydeligt, at med Vestens involvering rettes jihadisternes opmærksomhed sig mere og mere mod Vesten,« sagde den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, for nyligt ifølge New York Times.

»Det sker på grund af ændringerne i konfliktens natur, og det sker formodentlig hurtigere, end vi forventede.«

Til gengæld rækker de vestlige retssystemer måske længere og har længere tålmodighed, end en del af de unge radikale forestiller sig. En 37-årig mand fra Wembley i det nordvestlige London blev i sidste uge anholdt og sigtet for mordforsøg, fordi hans fingeraftryk er blevet fundet på ueksploderede vejsidebomber fra den irakiske Anbar-provins i 2007 rettet mod koalitionsstyrkerne. Oplysningerne er blevet sendt fra FBI til de britiske kolleger. Det var en anden krig, og den 37-årige var taget til London for at bo hos fjenden, men der er ingen fortrydelsesret.