Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Højreekstreme angreb mod asylcentre er blevet hverdag i Tyskland.
Inden for det seneste år er antallet af angreb tredoblet, skriver den tyske avis Der Spiegel. Udviklingen sker i en tid, hvor Tyskland sammen med Sverige er europæisk førerhund, når det gælder om at modtage flest flygtninge.
Og de mange angreb har vakt bekymring i Tyskland, hvor flere melder om et land i dyb splittelse. På den ene side bakker en stor del af den tyske befolkning op om kansler Angela Merkel og den tyske regerings ønske om at vise solidaritet ved at byde flygtninge velkommen.
Men på den anden side har den ekstreme tyske højrefløj reageret med intolerance og vold over for den største flygtningestrøm til Tyskland siden Anden Verdenskrig.
Det tyske indenrigsministerium bekræfter over for Der Spiegel, at der er blevet registreret 173 racistiske angreb mod asylansøgere i de seneste seks måneder. En grim statistik, som endda muligvis er sminket, lyder det fra Holger Münch, der er præsident for det føderale tyske kriminalpoliti.
»Vi må formode, at antallet af angreb mod asylansøgere er endnu større, fordi nogle asylansøgere er bange for at gøre politiet opmærksom på angrebene,« siger Holger Münch til Der Spiegel.
Den tyske regering har taget skarpt afstand fra den seneste tids bølge af angreb og har samtidig anmodet om bred folkelig forståelse for, at Tyskland allerede i forvejen er blevet tvunget til at benytte nedlagte skoler, sportshaller og campingpladser som midlertidige modtagecentre for asylansøgere.