Putins propaganda-maskine griber til våben: Vesten korsfæster børn og står bag Paris-terror

Myteknusere i Bruxelles skal modvirke misinformation fra Ruslands statslige medier. Det er en risikabel kamp at gå ind i, hvor EU kan havne i informationskrig.

28INDTURKEY-G20-SUMMIT.jpg
EU vil hjælpe og støtte frie russisksprogede medier, der er uafhængige af Vladimir Putins regering. Derfor er der nu nedsat en gruppe, som fra Bruxelles udsender et ugentligt nyhedsbrev, der oplister eksempler på misinformation. Foto: Yuri Kochetkov Fold sammen
Læs mere

Har du ikke har fulgt så nøje med i de russiske medier den seneste uge, så følger her en opdatering: Ruslands naboland Ukraine står i ledtog med Islamisk Stat. Intet mindre. Både krigere og våben flyder til islamisterne fra den ukrainske regering, der i øvrigt er halv-fascistisk. Hjemme i Moskva lurer farerne også. Her forbereder den amerikanske ambassade en snedig plan, der skal nedbryde moralen i den russiske befolkning. Gennem »homo-propaganda«. Og terrorangrebet i Paris? Massedrabene var orkestreret af ingen ringere end den franske præsident Hollande for at styrke hans position over for oppositionspartiet Front National.

Ovenstående er et lille udpluk af de historier, som læsere og seere får serveret uge efter uge i Rusland. Dokumentation, spørger du? Intet problem. Den store regeringsvenlige avis Isvestija ledsagede historien om den amerikanske plan for at »udbrede« homoseksualitet med et brev, der angiveligt stammede fra en højtstående amerikansk diplomat. Brevet var dog så smækfyldt med amatøragtige stavefejl, at det vanskeligt kunne være skrevet af en person med engelsk som modersmål. Og alligevel røg historien videre på både netmedier, radio og ikke mindst i aftennyhederne på russisk stats-TV. Stats-kanalerne har millioner af seere ikke bare i Rusland, men også i de baltiske lande og i Georgien, Moldova og i det krigshærgede Ukraine.

Dette er en af grundene til, at russisk misinformation er et problem – også for Europa, mener EUs udenrigsministre. De har nedsat en ni mand stor taskforce ved navn East Stratcom, der nu holder til på sjette sal i EUs fælles udenrigstjeneste i Bruxelles.

Gruppen udsender blandt andet et ugentligt nyhedsbrev, der – som ovenfor – oplister eksempler på misinformation i russisksprogede medier. Det overordnede mål er at hjælpe og støtte frie medier, der er uafhængige af Vladimir Putins regering.

Og der er ingen tvivl om, at det er den blodige konflikt i Ukraine, der har fået medlemslandene til at nikke ja til den nye indsats, siger Jon Kyst, der er Danmarks repræsentant i gruppen.

»Her så vi, at det lykkedes propagandaen at få skabt en fortælling om, at EU var i alliance med nogle meget tvivlsomme stort set nazistiske nationalistkræfter, og at folk stort set ikke skulle have lov at tale russisk længere,« siger Jon Kyst.

De russiske statsmediers fejlagtige påstande var medvirkende til at udløse den halvandet år lange konflikt i Ukraines østlige og overvejende russisktalende del.

»Der var historier om, at børn blev korsfæstet, og at EU finansierer koncentrationslejre i Ukraine. Der er vi ude i det, jeg vil kalde våbengørelsen af information,« siger Jon Kyst.

Når misinformationen når det niveau, så forvandles det til et spørgsmål om sikkerhedspolitik, siger han. Ikke ulig de »små, grønne mænd,« anonyme russiske soldater, der blev sat ind i konflikten i det østlige Ukraine.

»På samme måde kan man tænde for fjernsynet og se noget, der på overfladen ligner en regulær nyhedsudsendelse, men som i realiteten har en dagsorden om at påvirke holdningen i Ukraine til for eksempel at være skeptisk over for regeringen. Altså: Regeringen hænges ud for at være fascistisk,« siger Jon Kyst.

Men Europa skal ikke svare igen med samme propagandamønt, lyder det fra EUs udenrigstjeneste og de lande, herunder Danmark, der har taget initiativ til gruppen. Målet er foreløbigt at gøre russisksproget materiale om EU lettere tilgængeligt gennem faktablade, kampagner og en russisksproget tilstedeværelse på Twitter under navnet »myteknuserne«.

Vi er blevet fanget på det gale ben

Vestlige diplomater og militærfolk er blevet mere opmærksomme på informationsstrømmens rolle i konflikter de senere år. Det forklarer Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet.

»Det er noget, der er snakket rigtig meget om i EU og i udenrigsministerierne. Den udbredte opfattelse er, at vi blev fanget på det gale ben i forhold til Rusland,« siger Ole Wæver.

Det sker efter en årrække, hvor man ellers i Vesten var overbevist om de sociale mediers demokratiserende effekt i alle hjørner af verden. Nu har regeringer i Rusland og Kina så investeret massivt i globale medieimperier og hære af betalte såkaldte internettrolde.

Risikoen er, at EU-landene ufrivilligt spiller med i den »informationskrig«, som Rusland har erklæret, påpeger Ole Wæver.

»Man skal ikke narre sig til at tro, at man ikke går ind i en informationskrig. Den kan blive optrappet. Og det kan nemt gå hen og fremme en kynisme, som vi allerede har, nemlig at hver mand har sin sandhed,« siger Ole Wæver.

Ideen er først og fremmest at støtte uafhængige medier i blandt andet Ukraine, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).

»Vi skal hjælpe de russisksprogede medier med at sikre en fri og uafhængig journalistisk linje. De skal ikke altid rose EU. De skal tage stilling og efterprøve egne historier og ikke bare købe propagandaen fra Moskva,« siger han.

I Bruxelles gør man sig ingen illusioner om, at ni personer kan udrette mirakler mod Ruslands toptunede mediemaskine, der har titusinder af ansatte.

»Men vi skal gøre det soleklart, at det at nærme sig EU ikke betyder, at man ikke må tale russisk. EU bør være rigtig god til at tale russisk,« siger Jon Kyst.