Putins læderklædte »sejrsparade« endte som fuser

Den diplomatiske strid om russiske rockeres paradetur til Berlin er det seneste kapitel i en langvarig kulturel tvekamp mellem Rusland og Vesten. Ifølge tyske efterretningskilder er Natteulvene en læderklædt fortrop for den russiske stat.

Den russiske rockerklub Natteulvene, som her ankommer til et motorcykeltræf i Moskva i sidste måned med klubbens anfører, Alexander Saldostanov, også kaldet »Kirurgen« i spidsen, er kendt som Putins trofaste støtter og personlige venner. Og gruppens »sejrsparade« fra Moskva til Berlin er da blevet betragtet som langt mere end en søndagsudflugt for patriotiske russere med benzin i blodet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Moskva viftede hundredvis af læderklædte mænd med røde faner med Stalinportrætter og patriotiske slogans, mens de gassede op på deres overdimensionerede Harley Davidson-motorcykler.

Der manglede ikke ligefrem benzin­osende patos, da Ruslands største rockerklub, Natteulvene, der er kendt som klippefaste Putin-loyalister, i begyndelsen af maj begav sig ud på en omstridt »sejrsparade« i Den Røde Hærs fodspor gennem Europa. Men hvad der oprindeligt var undfanget som et 6.000 km langt triumftog fra Moskva til Berlin, endte som lidt af en fuser, da kun en mindre håndfuld medlemmer af Putins yndlingsrockerklub nåede frem til Berlin for at markere 70-året for Sovjetunionens sejr over Nazityskland.

Sædvanligvis går det officielle Tyskland på listefødder, når det gælder det ømtålelige spørgsmål om nazistiske krigsforbrydelser i Rusland, men udsigten til motorcykelkørende Putin-loyalister på paradetur gennem Berlins gader blev ikke overraskende modtaget med skepsis i Tyskland. Allerede inden deres ankomst til Berlin havde det tyske indenrigsministerium truet natteulvene med indrejseforbud, såfremt de ville driste sig til en eventuel »instrumentalisering af den ufattelige lidelse hos ofrene for det nazistiske regime«.

Ifølge det tyske udenrigsministerium var rockernes plan en provokation, der »ikke bidrager til at styrke de tysk-russiske relationer«, hvorfor den tyske regering i første omgang overvejede at afvise rockernes visumansøgninger. Det fik det russiske udenrigsministerium til henvende sig hos den tyske ambassade i Moskva i protest mod »diskriminerende og politisk motiveret« modstand mod Natteulvenes planer.

Vilde ulve, blide lam

Heller ikke i den tidligere Østblok var der synderlige tegn på begejstring over udsigten til at skulle lægge gader og stræder til russiske patrioter på støjende motorcykler. På grænsen til Litauen afviste litauiske myndigheder godt otte natteulve, mens polske grænsebetjente spærrede vejen for ti russiske rockere. Det polske udenrigsministerium begrundede afvisningen med henvisning til upræcise angivelser af rockernes rute. Samtidig betegnede den polske premierminister, Eva Kopacz, Natteulvenes tur som »ren provokation«. Kun Ungarn, hvis regeringschef, Viktor Orbán, er kendt for sine prorussiske synspunkter, lod rockerne krydse grænsen uden problemer.

Ifølge en af turens arrangører, Andrej Bobrowski, var EU-landenes forsøg på at hindre Natteulvenes indrejse et tydeligt vidnesbyrd om Europas dybe angst for prorussiske sympatitilkendegivelser. I sidste ende valgte en berlinsk domstol at afvise det tyske udenrigsministeriums anmodning om indrejseforbud. Ifølge dommen var der ikke grund til at formode, at rockerne ville være en trussel mod den offentlige orden.

Derfor kunne en mindre gruppe natteulve slutte sig til mindehøjtidelighederne i Berlin 8 og 9. maj. Om fredagen besøgte de det tysk-russiske museum i Karlshorst, hvor de lagde en krans. Ved mindesmærket for faldne russiske soldater i berlinerbydelen Treptow lagde Natteulvene dagen efter deres medbragte blomster. Undervejs var antallet af natteulve dog faldet drastisk, hvilket fik formiddagsbladet BILD til at spørge, om »de vilde ulve« gradvist var blevet forvandlet til »blide lam«.

»Kirurgen«

Under alle omstændigheder blev Natteulvenes motorcykeltur gennem den tidligere østblok i Tyskland betragtet som langt mere end en søndagsudflugt for patriotiske russere med forkærlighed for brølende motorer og osende udstødningsrør. Tyske medier tolkede rockernes fremstød som en markering af russisk trodsighed, der med Kremls velsignelse retter sig direkte mod Angela Merkels regering. Ifølge den tyske tabloidavis BILD bekræfter kilder i det tyske efterretningsvæsen, at Natteulvene delvist er finansieret af den russiske militære efterretningstjeneste GRU, samt personer med forbindelser til russisk organiseret kriminalitet.

Forbindelserne mellem Kreml og landets største rockerklub er da også særdeles tætte. I 2011, da en læderklædt og solbrillebærende russisk præsident mødtes til et motorcykeltræf med Natteulvene i havnebyen Novorossiye. Siden har Vladimir Putin flere gange ladet sig fotografere i selskab med Natteulvenes langhårede anfører Alexander Saldostanov med det ildevarslende øgenavn »Kirurgen«.

Natteulvene blev paradoksalt nok etableret efter en inspirationstur til Berlin. I slutningen af 1980erne forlod Alexander Saldostanov Sovjetunionen for at se verden og fandt ad omveje arbejde som dørvogter på et vestberlinsk diskotek. I Berlin giftede han sig med en tysk kvinde, men efter ægteskabets opløsning vendte han i slutningen af årtiet tilbage til Moskva med ønsket om at danne en motorcykelklub efter vestligt forbillede. Han fandt et klubhus i Moskva og grundlagde i 1989 Night Wolves, der i dag har droppet den engelske betegnelse til fordel for det russiske Nocnie Volki.

Når Ruslands fjender mobiliserer

Indtil 2009 var Natteulvene en traditionel motorcykelklub med dertilhørende interesser som benzin, håndgemæng, tatoveringer og læderveste, men i løbet af de seneste år er klubben blevet omdannet til noget, der minder om en regulær fortrop for Kremls interesser. Da de feministiske aktivister i Pussy Riot for et par år siden afbrød gudstjenesten i katedralen med en happening rettet mod Putin, udstationerede Natteulvenes anfører prompte sine bikere til at holde vagt foran Ruslands ortodokse kirker.

Under Ukraine-krisen dannede Alexander Saldostanov organisationen Anti-Maidan, der samlede 40.000 demonstranter i Moskvas gader i protest mod det »fascistiske styre« i Kiev.

»Når Ruslands fjender mobiliserer, kommer jeg med opråb til, at vi samler os om præsidenten,« sagde »Kirurgen« dengang til den statsstøttede russiske TV-kanal Russia Today.

Under folkeafstemningen på Krim, hvor lokalbefolkningen skulle stemme om halvøens fremtidige tilhørsforhold til Rusland, kom bikerne uanmeldt for at vise deres tilstedeværelse ved regeringsbygningerne i regeringsbyen Simferopol. Angiveligt har den patriotiske ånd båret frugt for flere af de russiske rockere. Efter annekteringen af Krim er det højtstående medlem af Natteulvene Andrej Bombrowski eksempelvis blevet ejer af et lukrativt borefirma med base i Krim.

Netop Ukraine-krisen har i det seneste år ført til en betydelig nedkøling af forholdet mellem Rusland og Tyskland, der i løbet af Ukrainekrisen har stået i spidsen for EUs sanktioner mod Kreml. Få dage efter Natteulvenes ankomst i Berlin rejste Angela Merkel til Moskva for at deltage i Ruslands storstilede fejring af 70-året for Anden Verdenskrigs afslutning. Efter betænkeligheder valgte den tyske kansler at melde afbud til en planlagt militærparade. I stedet valgte hun i følgeskab med Putin at lægge en krans ved den ukendte soldats grav i Moskva.

Af Troels Heeger, trhe@berlingske.dk