Putins højre hånd på vej mod præsidentposten

Han er jurist, taler engelsk og kalder sig tilhænger af demokrati og markedsøkonomi. Men Dmitrij Medvedev er også hårdtslående bestyrelsesformand for gasmonopolet Gazprom og en af Vladimir Putins mest hengivne støtter. Og det er med Putins velsignelse, at den 42-årige teknokrat med ét slag er blevet storfavorit til at blive Rusland næste præsident.

Præsident Putin i samtale med Dmitrij Medvedev i Mos-kva i går. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Vladimir Rodionov

Russisk politik er blevet beskrevet som et hundeslagsmål under et gulvtæppe. Hvis det står til troende, har Dmitrij Medvedev i al ubemærkethed lammetævet sine rivaler, så han i går kunne kravle ud i blitzlyset som den absolutte favorit til at blive Ruslands næste præsident.

Det var landets nuværende leder, Vladimir Putin, der annoncerede den foreløbige vinder, da han på russisk TV proklamerede sin støtte til sin nære allierede.

»Jeg har kendt ham i 17 år. Jeg har arbejdet tæt sammen med ham i alle disse år, og jeg støtter fuldt og helt dette kandidatur,« sagde Vladimir Putin.

Velsignelsen kom, efter at landets dominerende parti, Forenet Rusland, sammen med tre mindre partier, havde blåstemplet den 42-årige Medvedev som deres foretrukne kandidat.

Dermed har Medvedev – hvis opbakningen fra Putin og hans magtfulde inderkreds ellers varer ved – direkte kurs mod præsidentposten, når russerne 2. marts skal vælge deres næste præsident.

Officielt skal det Putin-loyale parti Forenet Rusland først godkende Medvedev på en kongres i næste uge. Og derefter skal han formelt set konkurrere mod en lang række kandidater i de næste måneders valgkamp. Men i Ruslands topstyrede politiske virkelighed er Putins velsignelse den egentlige billet til succes ved valget, siger både kritikere og tilhængere af Putins centralistiske styre.

Flere kandidater
»Hvis en kandidat har Putins og statsapparatets opbakning, så er sejren vundet på forhånd. De egentlige beslutninger er blevet taget for lukkede døre,« siger den politiske kommentator Jevgenij Volk.

Dmitrij Medvedev var i forvejen blandt favoritterne til at blive Putins efterfølger, siden han i 2005 blev forfremmet fra stabschef til posten som vicepremierminister. Men i de seneste måneder er han blevet overhalet indenom i meningsmålingerne af den 54-årige KGB-veteran, Sergej Ivanov, og den nyudnævnte magtfulde premierminister, Viktor Subkov, der begge har fået massiv rygvind af de statskontrollerede russiske kanaler.

Valget af Medvedev var derfor langtfra givet. Han har modsat Putin, Ivanov og en lang række personer i præsidentens inderkreds ikke en fortid i de sovjetiske og russiske sikkerhedstjenester. Medvedev er jurist og tjente under Putin i bystyret i Skt. Petersborg i 1990erne. Han beskrives af sine støtter som en tilhænger af fri markedsøkonomi til forskel fra de såkaldte »høge« i Kreml, der ønsker at styrke statens rolle i økonomien og endda nationalisere en række strategiske områder. De udenlandske investeringsbanker reagerede da også med tilfredshed på nyheden i går.

De konkurrencevenlige fingeraftryk har dog været svære at få øje på i løbet af hans fem år som bestyrelsesformand for den statslige energimastodont Gazprom, der har monopol på naturgaseksport fra Rusland, og som har sat hælene i over for EU-landenes forslag om at liberalisere adgangen til russiske rørledninger.

Gazprom kritiseres ofte for at være statens forlængede arm ikke mindst under den række af priskonflikter, der har ramt nabolandene Georgien, Ukraine og Hviderusland. Sidste år lukkede Gazprom – under Medvedevs ledelse – kortvarigt for gassen til Ukraine, efter Rusland krævede en firedobling af gasprisen for med ét slag at nærme sig prisen på verdensmarkedet.

»Jeg tror ikke på ideen om, at der er store ideologiske forskelle i kredsen omkring Putin. De liberale stemmer er blevet fjernet for længe siden. Jeg tror Medvedev blev valgt, fordi han har de holdninger, der ligner Putins mest,« siger Jevgenij Volk fra den konservative tænketank Heritage Foundation i Moskva.

Under Putins vinger
De russiske medier udlægger da også valget af Medvedev som en sejr til status quo. Medvedev har ingen magtfuld klan bag sig, der kan udfordre Vladimir Putins. Tværtimod skylder han Vladimir Putin hele sin politiske karriere.

»Medvedevs personlighed blev skabt under Putins stærke indflydelse. Han tilbeder Putin som en faderfigur, eller i hvert fald som en ældre bror,« sagde Valerij Musin, Medvedevs tidligere afdelingsleder fra universitet i Skt. Petersborg til avisen Moscow Times.

Derfor har valget også forbindelse til Putins egne fremtidsplaner, siger dele af oppositionen i Rusland. En af veteranerne fra demokratibevægelsen, Vladimir Rysjkov, siger til radiostationen Moskvas Ekko, at Putin med Medvedev har valgt en svag efterfølger, som vil give ham frie tøjler til at vende tilbage til magten, hvis han skulle ønske det.

»Hvis Putin ønsker at vende tilbage til magten om to-tre år, vil Medvedev være den person, der uden tvivl vil gøre plads for ham,« siger Vladimir Rysjkov, der også anser valget af Medvedev som en formssag.

Oppositionen splittet
I meningsmålinger har 40 procent af vælgerne allerede erklæret, at de vil følge præsident Putins anbefaling – uanset hvem det måtte være – ved det kommende præsidentvalg. 35 procent svarer, at det vil »overveje« at stemme på Putins kandidat.

Medvedev har dermed et stort forspring foran oppositionens kandidater, der til gengæld klager over statslig chikane. Kommunistpartiet vandt som det eneste oppositionsparti pladser i landets parlament ved valget 2. december. Valget blev stærkt kritiseret for magtmisbrug af internationale observatører, der pegede på forfølgelse af oppositionen og statslig propaganda til fordel for det dominerende Putin-venlige parti.

Men oppositionen er samtidig splintret af sit eget hundeslagsmål og har ingen samlet kandidat. Både den tidligere premierminister Mikhail Kasjanov, den tidligere skakverdensmester Garri Kasparov og kommunistpartiets leder Gennadij Sjuganov har erklæret, at de stiller op til præsidentvalget.

»Vi er imod »operation efterfølger«. Det er en ydmygelse for folket, når magthaverne dikterer, hvem der skal støttes,« siger Boris Nemtsov, en markedsliberal oppositionsleder, der også selv stiller op til præsidentvalget.