Putins »Frankenstein-scenarie«

Den torturanklagede Ramsan Kadyrov får næsten enevældig magt i Tjetjenien, når 20.000 russiske tropper trækker sig ud af den krigshærgede provins. Kreml har ikke længere noget alternativ.

Den tjetjenske leder, Ramsan Kadyrov, og en uidentificeret kvinde danser under fejringen af afslutningen på »Operationen« i Tjetjenien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sergei Uzakov/TASS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Ramsan Kadyrov var klædt i et himmelblåt joggingsæt. Som han stod der i den russiske præsident Vladimir Putins kontor foran de snurrende TV-kameraer, lignede han mere en skoledreng end en krigsherre. Blot få timer forinden var hans far, den tidligere tjetjenske leder Akhmad Kadyrov, blevet dræbt ved en bombeeksplosion på et stadion i den tjetjenske hovedby Grosnyj. Omgående blev den 27-årige søn fløjet til Moskva. Nu viste TV-billederne fra Kreml, hvordan daværende russiske præsident Vladimir Putin akavet lagde en arm om Ramsan Kadyrov og sagde et kort mindeord for hans far.

»Tak,« mumlede Kadyrov, og kiggede ned i gulvet, mens tårerne trillede ned af hans kinder.

Mødet mellem de to mænd – for præcis fem år siden – blev begyndelsen på en arbejdsdeling, som har formet begivenhederne i det krigshærgede Tjetjenien siden 2004. Kreml gav Kadyrov, en tidligere oprører og krigsherre, frie tøjler i den russiske delrepublik, så længe han holdt separatismen i skak og erklærede sig loyal mod Moskva.

Det gjorde Kadyrov. Med bloddryppende metoder, siger menneskeretsgrupper. De anklager ham for personligt at stå bag tortur af fanger, for at give ordre til drab, bortførelse og likvideringer af rivaler og for at føre kamp mod de tilbageværende oprørere ved at brænde deres familiers huse ned. Men det nære forhold til Vladimir Putin er Kadyrov aldrig holdt op med at prise.

»Uden Kadyrov kunne Putin ikke have gjort dette. Og uden Putin kunne Kadyrov ikke have gjort dette. Jeg skylder Putin mit liv,« sagde Ramsan Kadyrov for nyligt i et interview med Rossijskaja Gaseta.

Tropper skal ud
Vladimir Putin har imidlertid måtte indse, at hans kontroversielle ven i Tjetjenien ikke er nogen nikkedukke. Lige siden Kadyrov kom til magten, har han tiltaget sig stadig flere beføjelser og krævet en lang række indrømmelser fra Moskva. Det er ikke mindst blevet synligt de seneste uger, hvor Kreml har meddelt, at tusindvis af russiske tropper nu trækkes ud af Tjetjenien. Det er noget, Kadyrov har presset på for i årevis.

»Med troppetilbagetrækningen er der ikke længere nogen, der kan kontrollere Ramsan Kadyrov. Han føler praktisk taget, han er blevet diktator,« siger Aleksej Malasjenko, der forsker i Nordkaukasus ved tænketanken Carnegie i Moskva. Han mener, at Tjetjenien nu kun »retorisk« er en del af Rusland.

Tilbagetrækningen er en realitet, efter det russiske sikkerhedsråd midt i april meddelte, at den ti år lange »anti-terror-operation« i Tjetjenien er slut. »Operationen« har hele tiden været det officielle navn for den anden tjetjenske krig, som Vladimir Putin som premierminister indledte mod det tjetjenske separatiststyre i 1999, og afslutningen betyder, at størstedelen af de russiske tropper, 20.000 mand, skal trækkes ud af Tjetjenien. Det vil ske »uden forsinkelse« meddeler de russiske generaler. Kadyrov fejrede begivenheden ved at erklære dagen for en ny tjetjensk helligdag.

Mord på åben gade
Kadyrovs monopolisering af magten har længe vakt bekymring i Moskva, efter Rusland de seneste år målrettet er blevet presset ud på sidelinjen i Tjetjenien, siger Grigorij Sjvedov, der er redaktør af nyhedstjenesten Caucasian Knot.

»Den seneste tilbagetrækning er kun det seneste eksempel på russiske militærenheder, der forlader Tjetjenien. Hvis Kadyrov vil have noget, så får han det før eller siden,« siger Grigorij Sjvedov.

Selv uden for Tjetjeniens grænser er Kadyrovs fjender blevet gjort tavse. Kadyrov-kritikere er blevet likvideret på åben gade i Moskva, Istanbul og Wien. Senest blev Sulim Jamadejev, en højt dekoreret officer, skudt ned i Golf-staten Dubai. En af Kadyrovs nærmeste allierede, Tjetjeniens vicepremierminister, Adam Delimkhanov, er nu eftersøgt gennem Interpol i forbindelse med mordet. Kadyrov selv har efterfølgende anklaget Jamadejev for at stå bag mordet på ingen ringere end Kadyrovs far.

Samtidig er et mere normalt liv trods alt vendt tilbage til Tjetjenien, hvor de større byer langsomt er blevet genopbygget, efter at være reduceret til ruinhobe af russiske bombardementer under de to krige. Kadyrov har samlet opbakning i befolkningen med en blanding af trusler, nationalisme og religiøs vækkelse herunder krav om at kvinder skal bære tørklæde. Tusindvis af tidligere oprørere er blevet sluset ind i hans private hær, de såkaldte »Kadyrovtsy«. Netop de brogede sikkerhedsstyrker anklages af menneskeretsgrupper for at stå bag tortur, bortførelser og tilfældige henrettelser – især rettet mod mistænkte oprørere og deres familier. Hvis Kadyrov var den svage part under det første møde med Vladimir Putin, så er han i dag en magtfaktor, som Moskva ikke kan kontrollere, mener Svante Cornell, der har skrevet flere bøger om Tjetjenien og nu forsker ved det amerikanske Johns Hopkins University.

»For Moskva er det en slags Frankenstein-scenarie. Kadyrov er blevet stadig mere magtfuld ved at få alle rivaler ryddet af vejen. Men Moskva har satset alt på Kadyrov og har ikke længere noget alternativ,« siger Svante Cornell.