Putin mødes med Ukraines leder ved fredstopmøde i Paris

Præsident Emmanuel Macron og forbundskansler Angela Merkel forsøger at få skabt grundlag for fredsaftale.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, ankom mandag eftermiddag til Paris, hvor de skal mødes til måske afgørende forhandlinger om konflikten i det østlige Ukraine. Zelenskij og Putin ankom separat til Elysée Palæet, hvor de begge skal føre bilaterale drøftelser med præsident Emmanuel Macron og forbundskansler Angela Merkel. Fold sammen
Læs mere
Foto: LUDOVIC MARIN

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, ankom mandag eftermiddag til Paris, hvor de skal mødes til måske afgørende forhandlinger om konflikten i det østlige Ukraine.

Zelenskij og Putin ankom separat til Elysée Palæet, hvor de begge skal føre bilaterale drøftelser med præsident Emmanuel Macron og forbundskansler Angela Merkel forud for et topmøde om fred med alle fire ledere som deltagere.

Topmødet sker inden for rammen af det såkaldte »Normandiet Formatet«, hvor det forrige møde var helt tilbage i 2016.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i en fredsplan fra et møde i Minsk i 2015.

Forud for selve topmødet vil Putin og Zelenskij hver især både mødes til separate drøftelser med med Macron og med Merkel i den franske præsidentbolig.

Siden Rusland i 2014 annekterede Krim-halvøen, har forholdet mellem Rusland og Ukraine været særdeles anspændt.

Men Ukraines forholdsvis nyvalgte præsident, der er tidligere komiker, sagde ved sin indsættelse efter at være blevet valgt i maj, at han ville fokusere på striden i øst, hvor omkring 13.000 mennesker har mistet livet.

Konflikten eskalerede i 2013, da Ukraines daværende præsident, Viktor Janukovitj, udskød underskrivelsen af en længe ventet handels- og associeringsaftale med EU.

Aftalen ville i praksis betyde et mere vestligt Ukraine, som dermed også ville betyde større afstand til Rusland.

Udsættelsen vakte stor vrede i landets hovedstad, Kijev, hvor tusindvis af demonstranter gik på gaden i vinteren 2013 til 2014.

Det endte i adskillige drab på demonstranter, inden parlamentet i februar væltede Janukovitj. Situationen førte til separatistiske løsrivelser i det østlige Ukraine. Rusland anklages af Ukraine og Vesten for at støtte de prorussiske separatister i Østukraine med våben og andre forsyninger.

Senere på året i 2014 trængte russiske tropper ind på Krim-halvøen og annekterede området, der ligger i det sydlige Ukraine.

/ritzau/AFP