Lørdag er det ni år siden, Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø.

18. marts 2014 underskrev den russiske præsident, Vladimir Putin, en traktat i Moskva og indlemmede dermed halvøen i Den Russiske Føderation.

Putin markerer niårsdagen med at lykønske alle Ruslands indbyggere med det, han ifølge det russiske statsmedie Tass kalder en historisk begivenhed.

Ifølge det britiske medie BBC anser mange ukrainere annekteringen som starten på krigen i Ukraine.

To dage før Putin underskrev traktaten i 2014, fandt en folkeafstemning sted på Krim. Her skulle befolkningen tage stilling til, om de ville tilhøre Ukraine eller Rusland. Et overvældende flertal sagde ja til at blive del af Rusland.

Afstemningen blev dog af det internationale samfund anset som illegitim.

Prorussiske separatister i flere dele af det østlige Ukraine begyndte herefter at røre på sig. 6. april indledte prorussiske demonstranter angreb på regeringsbygninger i Donetsk, Luhansk og en række andre byer i det østlige Ukraine.

Konflikten udløste allerede dengang en dyb krise mellem Rusland og Vesten, som førte til sanktioner mod Rusland på grund af russisk indblanding på separatisternes side. Rusland svarede igen med sanktioner mod Vesten.

12. februar 2015 blev den såkaldte Minsk-aftale indgået mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig – den såkaldte Normandiet-kvartet. Ifølge aftalen skulle tunge våben blandt andet trækkes væk fra fronten. Det haltede dog med at få aftalen ført ud i livet.

Konflikten i Østukraine kostede de første fem år efter 2014 over 13.000 mennesker livet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har svoret at ville genetablere Ukraines kontrol over halvøen. Dermed ønsker præsidenten Krim tilbage, før krigen i Ukraine kan slutte.

»Krim er ukrainsk, og vi vil aldrig give op, har præsidenten tidligere udtalt ifølge BBC.«

/ritzau/