Putin lægger i kakkelovnen før topmøde

Rusland stiller ultimatum til Vesten efter blodige sammenstød på Krim: Tving Ukraine til at makke ret, eller det hele kan blive meget værre.

Grænsevagterne slår hårdt ned på uønskede indtrængere langs de Ukrainske grænser. Trusselsniveauet er hævet i hele landet på grund af spændingerne mellem Rusland og Ukraine. Foto: Irina Gorbasyova Fold sammen
Læs mere

Situationen på Krim er mere anspændt end på noget tidspunkt, siden Rusland annekterede halvøen i marts 2014. På andet døgn står russiske og ukrainske tropper opmarcheret på hver sin side af grænseovergangene mellem halvøen og det ukrainske fastland.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, anklager ukrainske styrker for at have krydset grænsen og for at have dræbt to russiske soldater i væbnede sammenstød på det nordlige Krim. Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, afviser de russiske beskyldninger som »kyniske og sindsyge«, men han tager truslen om en optrapningen af konflikten med den store nabo dybt alvorligt. Porosjenko har beordret de ukrainske tropper i området i kampberedskab.

Siden den barske meningsudveksling på præsidentniveau er retorikken kun eskaleret. I går meddelte den Putin-udpegede leder på Krim, Sergej Aksjonov, at ukrainske »sabotører« bør få samme behandling, som landmænd giver krager:

»De dræbes og hænges ved grænseovergangen,« sagde Aksjonov.

Torsdag nat blev FNs sikkerhedsråd indkaldt for at drøfte den sprængfarlige krise, der har fået frygten for endnu en russisk-ukrainsk konflikt til at slå rod.

Iagttagere peger på ildevarslende ligheder med forløbet op til den russisk-georgiske krig i august 2008. En russisk invasion af Georgien blev dengang igangsat med henvisning til et angreb på russiske fredsbevarende styrker. Sammenligningerne med 2008 blev ikke mindre levende, da den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev, henviste til Georgienkrigen, da han fredag truede med at afbryde de Ruslands diplomatiske forbindelser til Ukraine.

»Jeg minder om, at efter disse velkendte begivenheder blev de diplomatiske forbindelse til Georgien afbrudt,« sagde han.

Vil true med at optrappe konflikten

Heldigvis rækker parallellerne indtil videre ikke hele vejen. I 2008 kom det russiske militære svar i løbet af få timer.

Det sket ikke denne gang. Næsten en uge efter det første sammenstød angiveligt fandt sted, er der ingen konkrete tegn på en russisk militæroperation. Eneste håndfaste skridt er indtil videre, at Vladimir Putin har trukket sig fra et planlagt møde med Porosjenko med den tyske kansler Merkel og den franske præsident Hollande på sidelinjen. Det er »meningsløst« at deltage i den slags forhandlinger, meddelte Putin. Reaktionen tyder på, at Kreml nærmere har tænkt sig at bruge krisen til at banke Ukraine på plads i de fastlåste forhandlinger om de pro-russiske oprørere i landet, lyder vurderingen fra den ansete, ukrainske analytiker Vladimir Fesenko.

»Risikoen for en større russisk krig eller militæroperation er lille, selvom den ikke kan udelukkes. En faktor er, at Putin har brugt meget lang tid på at normalisere forholdet til Vesten og på at få sanktionerne opblødt,« siger Fesenko, direktør for tænketanken Penta i Kiev.

Rusland har længe været frustreret over Kiev-regeringens fortolkning af den såkaldte Minsk-fredsaftale, der efter planen skulle gøre en ende på den to år lange krig i Østukraine. Aftalen bør efter Kremls mening føre til, at de russisk-støttede separatister reintegreres i Ukraine, mod at de til gengæld får vetoret over landets sikkerhedspolitik.

Det perspektiv er uspiseligt for Ukraine, der trækker en lige linje fra oprørslederne til Kremls tårne i Moskva. Ukraine har de seneste måneder beskyldt Rusland for at optrappe en blodige stedfortræderkrig i Østukraine for at tvinge Kiev i knæ.

»Nu handler det om, at Putin forsøger at udelukke Ukraine fra forhandlingerne. Han håber på, at forhandle direkte med USA og andre vestlige lande. Han mener, at de kan tvinge Ukraine til at opgive modstanden mod Ruslands forståelse af en politisk løsning,« siger Fesenko.

Putin har således ikke aflyst sin deltagelse i G20-topmødet i Kina i september, hvor mødet med Porosjenko skulle have fundet sted. Her håber Putin i stedet på at indgå studehandler med vestlige ledere henover hovedet på den genstridige regering i Kiev, siger den russiske analytiker Aleksander Baunov, der kalder Putins budskab for »noget nær et ultimatum«.

»Nu er budskabet: Enten lægger I pres på Ukraine, eller Rusland vil ikke længere tage ejerskab til Minsk-aftalen,« siger Aleksander Baunov fra tænketanken Carnegie i Moskva.

Hvis Vesten ikke tager kravet alvorligt, vifter Kreml med truslen om at udvide konflikt­zonen i Ukraine, vurderer Baunov.

»Men husk, at ord er billige,« siger han.