Putin i atomart angreb på Lenin

Revolutionslederen Lenin lagde en tidsindstillet bombe i hjertet af den sovjetiske supermagt, siger Ruslands præsident, Vladimir Putin. Kommunistpartiet raser over fornærmelsen.

En mand vajer et flag med tidligere Sovjet-leder Vladimir Putin i den ukrainske by Lugansk. Fold sammen
Læs mere
Foto: DIMITAR DILKOFF

MOSKVA: Første gang kunne have været en fortalelse. Men da Vladimir Putin for anden gang på få dage langede ud efter Sovjetunionens grundlægger, Vladimir Iljitj Lenin, vågnede selv Ruslands ellers slumrende kommunistparti op til dåd.

Putin sparede nemlig ikke på krudtet under hverken første eller anden angrebsbølge. Lenin og hans folk plantede »en atombombe under det russiske hus. Senere eksploderede den«, sagde den russiske præsident i sidste uge. Mandag aften foldede Putin igen det sproglige billede ud på et TV-transmitteret møde med russiske historikere. Lenin bar ansvaret for supermagtens undergang i 1991, fordi han i årene efter revolutionen i 1917 gav Sovjetunionens 15 delrepublikker en formel ret til løsrivelse, forklarede Putin.

»Dette var en tidsindstillet bombe under det statslige system,« sagde Putin.

Det er ikke første gang, Putin langer ud efter tidligere sovjetlederes forhold til centralmagt og grænsedragning. Putin har fordømt sovjetbossen Nikita Khrusjtjovs beslutning om at overdrage Krim-halvøen fra den russiske sovjetrepublik til den ukrainske i 1954. Nu blev Lenin angrebet på samme front, fordi han i tidernes morgen inkluderede industriområdet Donbas i den ukrainske sovjetrepublik. Det burde have været russisk, mente Putin.

»Det var jo det rene nonsens!« sagde Putin mandag til de forsamlede historikere.

Det kætterske angreb

Både Krim og Donbas er de seneste to år sat grundigt på landkortet af netop Vladimir Putin. Putin indlemmede Krim-halvøen i Rusland i 2014. Derefter udbrød der krig i Donbas i østlige Ukraine mellem russisk-støttede separatister og ukrainske regeringsstyrker.

Putins kritik af Lenin er ikke desto mindre usædvanlig. Lenin er nemlig samtidig det mest kendte symbol på den hedengangne supermagt, hvis sammenbrud Putin har kaldt »den største geopolitiske tragedie i det 20. århundrede«. Lenin-statuer troner fortsat på den centrale plads i titusindvis af landsbyer og byer i det vidtstrakte Rusland. Revolutionærens balsamerede lig ligger stadig i mausolæet på den Røde Plads et stenkast fra Vladimir Putins officielle residens i Kreml.

Angrebet på Lenin er noget nær kættersk, rasede det russiske kommunistparti tirsdag.

»Putins udtalelser mod Lenin har fremkaldt en stærkt negativ reaktion hos millioner af mennesker,« skriver næstformanden for partiets centralkomité, Dmitrij Novikov, i en pressemeddelelse.

»Men Putin er jo heller ikke historiker,« bemærker han syrligt.

Undren over Putins analyse

Professor i historie ved Handelshøjskolen i Moskva Oleg Budnitskij undrer sig over Putins analyse af årsagerne til Sovjets sammenbrud. Den forfatningsmæssige orden spillede en meget lille rolle under Sovjets sammenbrud i 1991, vurderer han.

»At forklare Sovjets sammenbrud med, at Lenin gjorde noget forkert 70 år tidligere, det er meget, meget forsimplet,« siger Oleg Budnitskij til Berlingske.

Oleg Budnitskij ser nærmere Putins angreb på Lenin som et forsøg på at lægge kant til landets andetstørste parti, kommunistpartiet, forud for efterårets parlamentsvalg. Samtidig har Putin de senere år forsøgt at bygge idéhistorisk bro mellem sovjettiden og nationalkonservative ledere fra landets monarkistiske fortid.

I sin tale om Lenin roste Putin således sovjetkommunismen for at udtrykke de samme ideer som biblen.

»Sovjetunionens kommunistiske parti opløstes, men jeg har stadig min partibog liggende et eller andet sted,« forsikrede Putin.