Putin har sendt bølge af razziaer mod kritikere

De russiske myndigheder har gennemført razziaer hos over hundrede foreninger og organisationer. De går efter grupper, der har kritiseret valgsvindel og brud på menneskerettigheder, siger russiske aktivister.

Vladimir Putin krævede på et møde med den russiske sikkerhedstjeneste øget kontrol med foreninger og interesseorganisationer – især med »strukturer som styres og finansieres fra udlandet og som derfor nødvendigvis tjener fremmede interesser,« som den russiske præsident slog fast. Arkivfoto: Alexey Druzhinin/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Politifolkene brasede ind ad døren fra morgenstunden. De udspurgte de ansatte. De krævede arbejdspapirer, kontoudskrifter og bunker af bilag. De udbad sig certifikater, ansættelseskontrakter og stakkevis af ringbind. Først klokken halv ni om aftenen forlod de syv uniformerede mænd det lille kontor, hvor væggene er prydet af portrætter af sovjettidens dissidenter.

Men næste dag kom de igen – denne gang i selskab med et hold skatteinspektører. Og sådan fortsatte det under den seks dage lange razzia. Den lille russiske menneskeretsgruppe Memorial var blevet genstand for noget, der nærmere lignede en specialoperation imod organiserede kriminelle.

»Vi har ikke kunnet arbejde den sidste halvanden uge,« siger Julia Klimova fra foreningens kontor i det centrale Moskva.

Memorial har afleveret sammenlagt 8.700 siders dokumentation til myndighederne, fortæller hun. Men ingen har oplyst, hvad de er anklaget for eller hvorfor en forening, der arbejder med at dokumentere Stalin-tidens forbrydelser, pludselig skulle ransages af anklagemyndigheden.

»De spurgte om skattebetaling, udenlandsk finansiering og ekstremisme. Alting,« siger Julia Klimova.

Jagt på »fremmede interesser«

Memorial er ikke alene om usikkerheden. Over hundrede foreninger og organisationer er de seneste to uger ramt af en bølge af razziaer, der i omfang er uden fortilfælde i Rusland efter Sovjetunionens opløsning.

Politifolk, agenter fra sikkerhedstjenesten FSB, skattemyndigheder og endda brandmyndigheder har besøgt russiske og internationale organisationer i mere end 30 regioner i Rusland.

I Skt. Petersborg har myndighederne varslet en bøde på over 100.000 kroner til den norske miljøorganisation Bellona for overtrædelse af brandregulativer. Flere tyske organisationer og tænketanke, herunder Konrad Adenauer Stiftung, har fået konfiskeret computerudstyr, fordi myndighederne angiveligt ville kontrollere, om der var installeret ulovlig software.

Ifølge anklagemyndigheden drejer det hele sig om at afdække »ulovlig aktivitet«, ekstremisme og finansiering gennem »kriminelle kanaler«, forklarede en talsmand i denne uge.

Ransagningerne har også ramt flere af de mest åbenmundede kritikere af Vladimir Putins styre. Blandt dem er foreninger af valgobservatører og internationale organisationer som Human Rights Watch og Amnesty International.

Politiaktionerne begyndte, umiddelbart efter den russiske præsident Vladimir Putin under et møde i Ruslands sikkerhedstjeneste FSB gav ordre til at bringe foreningernes »aktiviteter i overensstemmelse med loven«.

Det gjaldt ifølge Putin »især strukturer, som styres og finansieres fra udlandet og som derfor nødvendigvis tjener fremmede interesser«.

Derefter gik det løs. Under flere af razziaerne i Moskva blev politifolkene endda ledsaget af et TV-hold fra den regeringsstyrede TV-kanal NTV. Kanalen har gjort det til et speciale at beskylde Putin-modstandere for at være købt og betalt af ondsindede udenlandske magter.

»Vi ser det som et forsøg på at ydmyge og miskreditere den uafhængige del af civilsamfundet,« siger advokaten Pavel Tjikov, der er leder af den nu ransagede retshjælpsgruppe Agora.

Agora har blandt andet ydet retshjælp til protestlederen Aleksej Navalnij, der har erklæret, at han vil stille op til præsidentposten i Rusland. Han risikerer imidlertid ti års fængsel i en kontroversiel retssag i denne måned.

»Det er en magtdemonstration for at vise, at de kan slukke de kritiske stemmer, hvis de vil,« siger Pavel Tjikov.

»De vil have kontrol«

En anledning til lukning og slukning kan meget vel blive en omstridt lov om udenlandsk finansiering af foreninger. Loven kræver, at interesseorganisationer, der modtager den mindste støtte fra udlandet, offentligt skal betegne sig selv som »fremmede agenter« på alt fra plakater til brevpapir.

Loven blev trumfet igennem af Vladimir Putins støtteparti i kølvandet på store protestdemonstrationer imod valgsvindel efter det seneste parlamentsvalg. Putins parti rasede dengang især over beskyldningerne om valgfusk. De rettede blandt andet deres galde imod en forening af valgobservatører, Golos, der havde fået penge fra en EU-fond til at uddanne frivillige. Onsdag aften blev Golos også ransaget af russisk politi i selskab med et TV-hold fra NTV.

Ligesom flere andre organisationer risikerer foreningen nu store bøder og i sidste instans lukning.

Bølgen af razziaer er uden fortilfælde i det moderne Rusland, siger den 85-årige Ljudmila Aleksejeva, der står i spidsen for landets første og ældste menneskeretsorganisation, Helsinki-komiteen i Moskva. Torsdag fortsatte razziaerne stadig på foreningens kontor. Også selv om alle oplysninger om finansiering allerede er offentligt tilgængelige og indberettes til myndighederne.

»Vi vil ikke kalde os fremmede agenter, fordi vi ikke er fremmede agenter. Vi vil ikke bruge en løgnagtig betegnelse,« siger Ljudmila Aleksejeva.

»Vi arbejder i de russiske borgeres interesse, men det ønsker magthaverne ikke. De vil ikke have uafhængige stemmer. De vil have kontrol,« siger hun.