Putin bluffede igen: Ingen tilbagetrækning fra Syrien

Det blev fejret som en triumf, da den russiske præsident for to uger siden erklærede »missionen fuldført« om den russiske involvering i Syrien. De militære mål var opnået, og derfor kunne hovedparten af de russiske styrker nu tage hjem, sagde Vladimir Putin.

Foto: MAXIM SHEMETOV

Russisk TV viste bombefly, der lettede fra deres base nær Latakia i det nordvestlige Syrien og satte kurs mod Rusland. Billeder af de hjemvendte piloter, der blev tiljublet som helte, fyldte de russiske medier i dagevis.

»Vores drenge er hjemme,« skrev Ruslands største dagblad, Komsomolskaja Pravda, om operationen, der officielt kun har kostet seks russiske soldater livet.

Nu, godt to uger senere, står det klart, at virkeligheden uden for TV-skærmen var noget mere broget.

Satellitbilleder af den russiske base ved Latakia viser, at antallet af kampfly ganske rigtigt er reduceret. En eskadrille på tolv kampfly af typen SU-25 er blandt andet trukket hjem. Men billederne viser også, at kampflyene de seneste uger gradvist er blevet erstattet af nye, avancerede kamphelikoptere. Det fremgår af en analyse i det ansete Jane’s Defense Weekly.

Samtidig har Rusland skruet kraftigt op for antallet af krigsskibe ved den syriske kyst. Også strømmen af fragtskibe, der forsyner de russiske baser i Syrien, er taget til.

Den angivelige tilbagetrækning har heller ikke forhindret de russiske styrker i at kaste sig ind i nye kampe. Få døgn efter Vladimir Putins meddelelse gik det russiske luftvåben ind i slaget om oldtidsbyen Palmyra. Russiske fly og helikoptere gik på vingerne 121 gange og angreb 400 mål på tre døgn, skriver det statslige nyhedsbureau TASS.

Dertil kommer russisk artilleri på landjorden, der spillede en vigtig rolle for Assad-regeringens erobring Palmyra fra Islamisk Stat i sidste uge.

Dermed fremstår erklæringen om en tilbagetrækning af »hovedparten« af de russiske styrker som et bluffnummer, siger ruslandsanalytiker Jekaterina Sokirjanskaja fra tænketanken International Crisis Group i Moskva.

»Det var et politisk og PR-mæssigt skridt. Det skulle vise god vilje forud for fredsforhandlingerne i Genève. Men i virkeligheden har meget lidt ændret sig. Rusland har ingen planer om at trække sig ud af Syrien,« siger Jekaterina Sokirjanskaja til Berlingske.

Realiteten er, at Rusland har justeret vægten i sin militære tilstedeværelse fra kampfly til kamphelikoptere og antiluftskyts efter en omfattende offensiv med bombardementer i marts.

Det russiske luftvåbens samlede styrke er nu på samme niveau som før et russisk fly blev skudt ned af Tyrkiet i november sidste år.

Antallet af russiske krigsskibe er derimod vokset. Rusland har nu mindst et dusin krigsskibe nær Syrien, herunder fartøjet »Selenij Dol«, der er bevæbnet med langtrækkende krydsermissiler, viser en optælling fra nyhedsbureauet Reuters. Fem russiske fragtskibe har afleveret deres last i Syrien i de to uger siden Putins erklæring.

Det russiske maskespil var rettet mod både det hjemlige og det internationale publikum, skriver de to militæranalytikere Dmitrij Gorenburg og Michael Kofman.

»Denne manøvre handler mere om politisk opfattelse end om militær realitet. Det er en politisk omdefinering af Ruslands intervention, der normaliserer Ruslands tilstedeværelse i Syrien og gør den permanent, og samtidig overbeviser russerne derhjemme om, at den er forbi,« skriver de.

Derhjemme går Kreml nu særdeles stille med dørene, og Moskva har indtil videre helt afvist at oplyse samlede tabstal. Bekræftede tal omfatter blot seks soldater under hele det seks måneder lange indgreb.

De reelle tal er langt højere, skriver blandt andre den russiske avis Fontanka. Det russiske forsvarsministerium oplyser ikke tab blandt de russiske soldater, der er udsendt til Syrien af private russiske sikkerhedsfirmaer, som arbejder på kontrakt for ministeriet, skriver avisen i en stor afdækning. Af en enkelt gruppe på 93 privatansatte vendte kun en tredjedel tilbage fra Syrien i live og uden mén, siger kilder til avisen.

Spørgsmålet er følsomt i Rusland, hvor en ny lov ligestiller offentliggørelse af fortrolige tabstal med landsforræderi.

For den russiske regering er det afgørende at give indtryk af, at operationen i Syrien er under afvikling, fordi et parlamentsvalg lurer om mindre end seks måneder, siger Jekaterina Sokirjanskaja fra Crisis Group.

»Rusland har et meget stærkt Afghanistan-syndrom (efter Sovjetunionens krig i Afghanistan 1979-89, red.). Det ligger meget dybt, at en krig langt borte kan være en sump, som man aldrig kommer op af. Derfor er det ikke noget, som Putin ønsker at snakke om midt under en økonomisk krise. Han ønsker at tegne et andet billede,« siger Jekaterina Sokirjanskaja.