Putin bliver ved med at »stjæle Obamas frokostpenge«

Har Vladimir Putin udstillet Vestens vankelmod med sin oprustning i Syrien? Nogle iagttagere taler om »Putin-misundelse«.

Det var ikke kun de lydige medier på Putins hjemmefront, der rettede linserne mod den russiske præsident, da han mandag besteg talerstolen på FNs generalforsamling. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På russisk TV var Vladimir Putins besøg i New York en triumf, allerede inden det var begyndt. Fra morgenstunden sendte statslige kanaler direkte fra FN-bygningen, mens et ur på skærmen talte ned til det store øjeblik minut for minut.

»Hele verden venter på Putin,« sagde værten andægtigt, mens TV-kanalen søsatte et helt nyt engelsksproget hashtag på de sociale medier: #PutinPeacemaker, fredsskaberen Putin.

Men det var ikke kun de lydige Kreml-medier, der rettede linserne mod Vladimir Putin, da han trådte op på talerstolen. Det var der mange, der gjorde. Med sin hastige oprustning i Syrien har den russiske præsident med usvigelig sans for timing erobret en hovedrolle i magtkampen om Syrien og den syriske leder Bashar al-Assads fremtid.

De russiske kampfly og landtropper i Syrien var også det, der få timer senere sikrede Putin sit længe ønskede møde med Barack Obama. Den amerikanske præsident har ellers opfordret til at isolere den russiske leder efter Putins annektering af den ukrainske Krim-halvø sidste år.

»Ved at mødes med Obama har Putin allerede opnået en vigtig sejr. Han er trådt ud af den politiske isolations skygge som en central beslutningstager, som verdens øjne hviler på,« skriver Paul R. Gregory fra den konservative Hoover Institution ved det amerikanske Stanford University.

Ikke mindst Obamas modstandere ynder at fremhæve Vladimir Putins fremfærd som et resultat af de vestlige lederes politiske vankelmod. De landtropper, som de vestlige lande ikke har vovet sætte på spil, sendte pokerspilleren Putin af sted uden at blinke, lyder argumentet.

Avisen Wall Street Journal udpenslede argumentet yderligere i en leder, der trak en parallel til Ruslands to år gamle diplomatiske judokast, da Putin tvang Assad til at opgive sine kemiske våben og dermed punkterede presset for et militært indgreb i Syrien.

Nu gør Putin det igen, og denne gang vil han bruge sin magtposition i Syrien til at kræve indrømmelser i Ukraine og som en anden bølle blive ved med at »stjæle Obamas frokostpenge,« lød det fortørnet.

Men har Putin virkelig høstet så store triumfer, som både hans egen propaganda og Obamas hjemlige kritikere antyder? Både og, siger den udenrigspolitiske ekspert Lawrence Freedman fra det britiske King’s College.

Han har brugt betegnelsen »Putin-misundelse« om vestlige iagttageres fascination af den russiske leders tilsyneladende handlefrihed.

»Han tager modige beslutninger. Han sætter ting på spil, og han er ubundet i forhold til magtanvendelse, fordi han sidder på toppen af et autokratisk system,« siger Lawrence Freedman om Putin.

»Det er der nogen, der rigtig godt kan lide, fordi de ser vores tøven og vores tvivl som selve problemet. Der er mange, der ønsker, at de kunne gøre som Putin,« siger Lawrence Freedman til Berlingske.

Men mens Putin er en dreven taktiker, så viser ikke mindst krigen i Ukraine, at han har langt mindre succes på det strategiske niveau, siger Freedman.

Ruslands oprustning i Syrien har givet kortsigtede fordele blandt andet i på mødet i New York. Men der er et hav af grunde til, at ingen andre lande har gjort som Rusland. Frem for alt risikerer Putin nu at blive trukket ind i en ny krig uden ende i sigte.

»Hvad sker der, hvis en russisk soldat bliver taget af Islamisk Stat? Hvor store tab kan Putin tolerere? Hvornår er det mål nået, hvor han kan trække sig ud? De kortsigtede fordele, han har høstet nu, vil ikke vare ved,« siger Lawrence Freedman.

Forklaringen er til dels, at Putins udenrigspolitiske togt – som de russiske TV-kanalers dækning antyder – i høj grad rettet mod et hjemligt publikum. Her mærker stadig flere konsekvenserne af en økonomi tynget af lave oliepriser og halvandet års væbnet konflikt i Ukraine.

Den samlede import er faldet med 40 procent på otte måneder, og dykket i rubelkursen har trukket gennemsnitslønnen målt i dollar under niveauet i Kina.

I Putins logik er det endnu en grund til at fremstå ubøjelig på den internationale scene, siger Andrej Kolesnikov fra tænketanken Carnegie i Moskva.

»Det er den logik, at den, der viser svaghed, bliver ofret,« siger Andrej Kolesnikov.

Logikken betyder også, at der ikke synes at være nogen gennemtænkt exit-strategi i hverken Syrien eller Ukraine, siger han. Men så længe man ikke tænker på det, så fascinerer den russiske præsidents beslutsomhed.

»Vi elsker at fejre stærke mænd, der skærer igennem, i stedet for at drukne i kedelig, demokratisk debat,« siger Lawrence Freedman.