Nyhedsvarsel
Internationalt

Putin: Angreb i Syrien er aggression mod suveræn stat

Foto: PAVEL GOLOVKIN

Præsident Vladimir Putin mener, at USA's angreb i Syrien er en aggression mod en suveræn stat og en krænkelse af folkeretten. Det skriver russiske nyhedsbureauer på baggrund af en meddelelse fra Kreml.

Kreml siger videre, at det amerikanske angreb blev udført på baggrund af en "opdigtet sammenhæng."

Kreml citerer også Putin for, at de amerikanske angreb har til formål at bortlede verdens opmærksomhed fra mange civile dræbte i Irak.

Ifølge Rusland har den syriske hær ikke kemiske våben.

/ritzau/Reuters