-
Graverjournalisten Glenn Greenwald er en af journalisterne, der har været med til at afdække NSA-afsløringerne i samarbejde med whistlebloweeren Edward Snowden. Greenwald skriver for The Guardian, som sammen med The Washington Post har modtaget Pulitzerprisen i kategorien »public service journalism«. Prisen kommer ti måneder efter, at The Guardian publicerede den første artikel om overvågningen på baggrund af lækager fra whistlebloweren Edward Snowden.
Pulitzer-udvalget roser blandt andet The Guardian for at have sat gang i en debat om forholdet mellem regeringen og offentligheden i spørgsmålet om sikkerhed og privatlivets fred.
1 / 10
-
I 2013 gik prisen for Nyhedsformidling "Breaking News Reporting" til The Denver Post, for den omfangsrige dækning af skudtragedien i Aurora, hvor 12 blev dræbt og 58 såret i en biograf. En af årsagerne til, at prisen gik til avisen var at den også formåede at inddrage facebook og Twitter i dækningen.
Pulitzerprisen er i Danmark nok mest kendt som den amerikanske version af den danske Cavlingpris, der er den fineste danske journalistpris. Men faktisk er Pulitzerprisen ikke een pris men flere, som uddeles til journalister, fotografer og forfattere og komponister.
Indenfor journalistik opererer man med hele 14 priser, som uddeles til blandt andet undersøgende-, nyheds-, lokal-, national- og international journalistik, ligesom der også er hæder til avistegnere, kritikere og fotografer.
Det er ikke alle kategorier, der er blevet uddelt fra starten. Faktisk har der gennem tiden været uddelt 31 priser i forskellige kategorier indenfor journalistik.2 / 10
-
Carl Bernstein, og Bob Woodward, her fotograferet i 2003, var reporterne der afslørede Watergate-skandalen, som førte til, at Præsident Richard Nixon måtte træde tilbage. I 1973 førte afsløringen til, at the Washington Post fik den ikoniske "Public Services" pris. Det var avisen der modtog prisen, fordi den aldrig gives aldrig til individuelle personer.
Public Service-kategoprien er den eneste, hvor modtagerne får en guldmedalje Alle øvrige prisvindere modtager en pris på 10.000 dollars.
Guldmedaljen blev uddelt for første gang i 1918 og er skabt af kunstnerne Daniel Chester Frensh og Henry Augustus Lukeman. På den ene side er der en afbilding af Benjamin Franklin, mens en trykker med et gammelt trykværk pryder den anden side.
Selvom der er tale om en guldmedalje så er den ikke fremstillet 100 % af guld. Kernen er sølv belagt med 24 karat guld, og den overrækkes i en æske af kirsebærtræ med metalbeslag.3 / 10
-
Blandt de mest prominente Pulitzer-prismodtagere er den afdøde amerikanske præsident John F. Kennedy Han fik, inden han blev præsident, en litteraturpris i 1957 i kategorien "Biografi" for bogen "Profiles in Courage". Selvom John F. Kennedy er krediteret for prisen, så sagde stærke rygter, at Kennedys taleskriver Ted Sorensen var den egentlige forfatter. Sorensens far Hans Chr. var iøvrigt indvandret fra Danmark.
4 / 10
-
Morgan Freeman og James Earl Jones spillede med i filmen "Driving Miss Daisy" der vandt en Oscar. Men allerede i 1988 blev Alfred Uhry, der har skrevet oplægget til filmen, tildelt en Pulitzerpris i Drama-kategorien.
Pulitzerprisen, eller priserne som de kaldes i USA, er opkaldt efter udgiveren Joseph Pulitzer, der var født i Ungarn i 1847. Joseph Pulitzer var fast besluttet på at blive soldat, men forsøg på at slutte sig til først den østrigske hær og derefter fremmedlegionen blev afvist, fordi han havde dårligt syn. I stedet emigrerede han til USA i 1864 og meldte sig til Lincoln-kavalleriet.
Efter at have deltaget i den amerikanske borgerkrig læste han jura, men begyndte at arbejde som journalist og købte senere flere lokalaviser og senest New York World som den største. Sidstnævnte var kendt som partiet Demokraternes talerør, og var blandt de første i verdens, der ansatte journalister som beskæftigede sig med undersøgende journalistik og arbejdede undercover. Pulitzer har derfopr haft stor indflydelse på udviklingen af den amerikanske journalistik. Han døde i 1911 og hans sønner drev avisen videre, indtil den blev solgt i 1931 for at blive lukket med det samme, til stor ærgrelse for de ca 3.000 ansatte.
5 / 10
-
Musikeren Bob Dylan, der her ses med Præsidentens frihedsmedalje, som han fik overrakt af Barack Obama i 2012, har også modtaget en Pulitzerpris. Den fik han i 2008 for hans grundlæggende indflydelse på populærmusikken og på amerikansk kultur, præget af lyriske værker med ekstraordinær poetisk kraft."
Joseph Pulitzer, der har lagt navn til priserne donerede i 1903 2 millioner dollars til Columbia University, der for donationen oprettede en journalistuddannelse og i 1917 startede med at uddele "The Pulitzer Prizes". Det er derfor Columbia University, der står bag Pulitzer-pris-uddelingerne.6 / 10
-
Indenfor journalistikken uddeles der også en Pulitzer-pris til avistegnere. Den tilfaldt sidste år Steve Sack Et af hans "ofre" var cykelrytteren Lance Armstrong, der var dopet til op over begge ører, da han han sikrede sig sine største triumfer.
7 / 10
-
En af de mest prestigefyldte priser er "publicservice prisen".
Selvom det ikke er altid, at priserne uddeles for dækningen af historie vi har hørt om, på den anden side af atlanten, så har der været flere prisvindere, som har vundet for dækningen af historie, der er gået verden rundt.
I 2006 gik prisen til Sun Herold og The Times-Picayune, for deres afdækning af orkanen Katrinas ødelæggelser, af New Orleans og området omkring storbyen.8 / 10
-
En anden af de prestigefyldte priser er for »Breaking News Reporting«, som bl.a. tidligere var gået til dækningen af Aurora skyderiet. I år gik den til medarbejderne på The Boston Globe, for deres dækning af sidste år bombesprængning under, Boston Maraton.
9 / 10
-
Bob Dylan er ikke den eneste musiker, der har modtaget prisen.
Af andre koryfæer kan nævnes countrymusikeren Hank Williams, som modtog prien i 2010 for hans gode sangskriver-håndværk, og for hans indlfydelse i at give countrymusikken kulturel kræft i USA.
Jazzlegenden John Coltran(billedet), modtog prisen efter sin død, for sine fantastiske improvisationer og sublime musikalitet10 / 10