Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Thailands omstridte premierminister, Abhisit Vejjajiva, blev i dag i flere timer holdt indespærret på et hotel i badebyen Pattaya af regeringsfjendtlige demonstranter, der senere kom i håndgemæng med politiet.
Sammenstødene er de alvorligste, siden modstandere af Abhisit Vejjajivas fire måneder gamle regering omringede regeringslederens kontor den 26. marts.
Thailand har i de senere måneder været ramt af politisk kaos, hvor tilhængere og modstandere af Abhisit Vejjajiva er stødt sammen.
Modstanderne, der er tilhængere af landets tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, kræver, at Abhisit Vejjajiva opløser regeringen og udskriver nyvalg.
Det nægter han og siger, at det er vigtigt, at han bliver på sin post for at løse de omfattende økonomiske og sociale problemer, der har plaget Thailand, siden Thaksin Shinawatra blev fjernet fra magten ved et ublodigt militærkup i 2006.
Abhisit Vejjajiva slap væk fra hoteller med hjælp fra politiet. Men demonstranter forfulgte hans bil og smed kasteskyts mod ham, da han kørte bort.
/ritzau/AFP