Protest mod ETA deler spanierne

Dagens demonstrationer mod den baskiske terrororganisations seneste attentat, der kort før nytår dræbte to ecuadorianske immigranter, har udviklet sig til et politisk slagsmål.

I dag er der i flere spanske byer demonstrationer mod den baskiske seperatistbevægelse ETA, der før nytår dræbte to ecuadorianske immigranter ved en bombesprængning ved Madrids lufthavn. Men nu er de politiske partier røget i totterne på hinanden, så spørgsmålet er, hvor store demonstrationerne bliver.<br>Foto: Andrea Comas/Reuters Fold sammen
Læs mere

BARCELONA: Da ETA i 1996 dræbte præsidenten for den spanske forfatningsdomstol, gik Felipe González og José María Aznar side om side gennem Madrids gader i spidsen for en million demonstranter. De to tidligere premierministre hadede hinanden som pesten og var desuden midt i en valgkamp. Men det forhindrede dem ikke i at tage hinanden i hånden. For kampen mod terror var hævet over politisk fjendskab.

Det var dengang.

Når hovedstaden i dag lægger asfalt til en ny stordemonstration mod de baskiske terrorister, er signalet i stedet dyb splittelse. End ikke bomben i Madrids lufthavn, der kort før nytår dræbte to ecuadorianske immigranter og afsluttede ni måneders våbenhvile, har kunnet samle spanierne. I stedet har såvel politikere som interesseorganisationer forud for dagens protest haft travlt med en pinlig, ja nærmest barnlig, strid om ord.

Krav om »frihed«
Det var de to store fagforbund UGT og CC.OO., som nogle dage efter attentatet indkaldte til demonstration. Hovedparten af de politiske partier samt de ecuadorianske immigranters organisation meldte straks deres deltagelse. Man blev enige om parolen »For fred og mod terrorisme«. Fem gode ord, som alle burde kunne skrive under på, men det var ikke tilfældet.

Først nægtede Asociación de Víctimas del Terrorismo, der organiserer de fleste af ETAs ofre, at gå med i en »partisk demonstration«. Herefter krævede det konservative Partido Popular at få ordet frihed med i parolen. Det afviste arrangørerne i første omgang, og så meldte også oppositionspartiet afbud sammen med den spanske arbejdsgiverforening. Da »friheden« alligevel i går blev indføjet, var det for sent, lød det fra de konservative. Nu var folk forvirrede, og det var bedst helt at aflyse demonstrationen.

Hvorfor i alverden kaster de spanske politikere sig ud i absurd ordkløveri, når situationen skriger på national samling? Det handler om politik.

Efter ETAs brud på våbenhvilen har Partido Popular for første gang i tre år indhentet socialisterne i meningsmålingerne, og partiets leder Mariano Rajoy skal ikke have noget af at blive set hånd i hånd med José Luis Rodríguez Zapatero. Den socialistiske premierminister skal have lov at stege i fedtet fra sin mislykkede fredsproces, om muligt indtil næste valg om godt et årstid.

Forvirring i Bilbao
Mens det således står nogenlunde klart, hvem der møder op i Madrid, er situationen endnu mere speget i Bilbao, hvor der også er demonstration i dag indkaldt af den baskiske selvstyreregering. I første omgang lød parolen »For fred og dialog«, men så meddelte ETAs politiske gren, Batasuna, at den ville deltage, hvilket fik socialisterne til at melde fra.

Herefter blev sætningen »Vi forlanger, at ETA stopper sin vold« tilføjet. Og nu ved ingen rigtig, hvem der møder op i Bilbao for at gå side om side med hvem.

»Er der nogen, som midt i alt dette vrøvl kan huske navnene på de to dræbte ecuadorianerne,« spurte den populære radiovært Carles Francino i går i sit daglige program.

Næppe.