Prokurdisk parti er tæt på at blive forbudt i Tyrkiet

Både anklager ved højesteret og partileder fra nationalistisk parti kræver det prokurdiske parti HDP lukket.

Medlemmer af det prokurdiske parti HDP demonstrerer i Nationalforsamlingen onsdag. Lederen af partiet Den Nationalistiske Bevægelse, MHP, siger, at det prokurdiske parti bør lukkes for aldrig at genopstå. Stringer/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Tyrkiet støtter præsident Recep Tayyip Erdogans nationalistiske allierede nu et forbud mod det store prokurdiske oppositionsparti HDP. USA udtrykker bekymring over nye politiske udmeldinger fra regeringspartierne.

Lederen af partiet Den Nationalistiske Bevægelse, MHP, siger, at det prokurdiske parti bør lukkes for aldrig at genopstå.

MHP's partileder, Devlet Bacheli, siger, at partiet HDP er en forbryderorganisation, som har forbindelser til militante kurdere.

Statsadvokat Bekir Sehin ved landets højesteret har anmodet om, at HDP-partiet forbydes, fordi det angiveligt har bånd til det kurdiske PKK, som siden 1984 har stået bag en væbnet opstand i Tyrkiet.

HDP, som er det tredjestørste parti i parlamentet, afviser ihærdigt, at det har bånd til PKK. Partiet siger, at det bliver angrebet som følge af dets intense modstand mod Erdogans styre.

Statsadvokatens udspil kom onsdag, samme dag som nationalforsamlingen fratog HDP-politikeren Ömer Gergerlioglu hans plads i parlamentet.

Gergerlioglu har længe været en torn i øjet på Erdogan og hans regering. Han er blevet fjernet, efter at en domstol har fundet ham skyldig i at sprede »terroristpropaganda«.

USA er kritisk over for udviklingen i Ankara. I en erklæring torsdag siger Ned Price, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, at et forbud mod partiet vil stække den tyrkiske befolknings vilje og undergrave demokratiet i Tyrkiet yderligere.

»Det vil fjerne flere millioner af tyrkiske indbyggere deres repræsentation i det politiske liv. Vi henstiller til den tyrkiske regering, at den respekterer ytringsfriheden.«

Mindst 40.000 mennesker har mistet livet i den langvarige konflikt mellem PKK og myndighederne.

/ritzau/Reuters