Professor: Irland siger ja

I Danmark blev det ikke fundet nødvendigt at stemme om EU's finanspagt, men irerne skal til stemmeurnerne, fortæller landets premierminister.

Irland vil holde folkeafstemning om finanspagten, Europas nye finanspolitiske traktat. Det fortalte Irlands premierminister Enda Kenny tirsdag ifølge Reuters.

Dermed bliver Irland formentlig det eneste EU-land, der vil stemme om indtrædelsen i den EU-pagt, som skal sikre en strengere budgetdisciplin hos de europæiske lande.

Støtten til EU er ikke ligefrem enorm i Irland i kølvandet på finanskrisen, og der er således ingen garanti for, at folkeafstemningen vil munde ud i et ja til finanspagten.

Ikke desto mindre har den irske regerings topjurister vurderet, at en folkeafstemning er påkrævet, hvis Irland skal indgå i EUs nye regler. I forhold til de fleste andre EU-lande, udløser overdragelse af beføjelser til Bruxelles i højere grad en folkeafstemning i Irland. I 2008 stemte irerne således om Lissabon-traktaten. Dengang blev det et nej, som sendte EU ud i en større tillidskrise.

Et nej til finanspagten kan imidlertid få store økonomiske konsekvenser for den grønne ø. Men sådan går det ifølge en dansk ekspert heller ikke.

- Jeg er helt sikker på, at det bliver et ja. Irland er ved at vriste sig fri af finanskrisen, og for dem vil det være meget skidt, hvis der kommer mere uro. Hvis det var Grækenland ville det være en anden situation, siger Peter Nedergaard, professor i EU-forhold på Københavns Universitet, til epn.dk.

Enda Kenny opfordrer befolkningen til at sige ja til finanspagten.

- Jeg er overbevist om, at det er i Irlands nationale interesse, at denne traktat skal godkendes, siger han til Reuters.

Regeringen i Danmark undgik en folkeafstemning, fordi EUs budgetkrav ikke skrives ind i grundloven, men i stedet i en ny budgetlov.

Tidspunket for den kommende afstemning i Irland vil blive offentliggjort indenfor de næste par uger. En meningsmåling i januar viste, at irerne vil stemme ja til finanspagten med et snævert flertal.