Trumps nye udmelding om nært forestående råstofudvinding vil vække »alle de negative følelser« i Grønland, forudser Berlingskes nordiske korrespondent. Ifølge en ekspert i sikkerhedspolitik går det præcis, som man kunne forvente.
Det er mindre end en måned siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, satte deres underskrift ved siden af Donald Trumps.
Men hvis man tænkte, at aftalen, der blev indgået mellem USA, Danmark og Grønland, var slutningen, er der grund til at tro om.
Sådan lyder analysen fra Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
»Det her stoppede ikke i New York,« skriver han i en sms til Berlingske.
»Vi har måske bildt os selv ind, at nu havde vi narret Trump til at underskrive en aftale, som gav ham, hvad han havde i forvejen. Men netop ved at forpligte os på den måde, har Trump nu en aftale, som han kan bruge som udgangspunkt for at kræve mere.«
Tirsdag morgen dansk tid strøg den amerikanske præsident til tasterne på sit eget sociale medie, Truth Social, for at bebude, at en »omfattende udforskning« af olie, gas og mineraler er ved at blive gjort klar i »vores nye og smukke Grønland«.
»Eksperter vurderer, at mængden af let tilgængelig olie er langt større end i næsten noget andet land i verden,« skriver Trump.
Det er uklart, hvilke ekspertudmeldinger og undersøgelser i undergrunden han henviser til.
Opslaget kom få timer, efter præsidenten igen havde delt et billede af sig selv med teksten »Hello, Greenland!« og en hånd omkring det, der ligner en grønlandsk by.
Ifølge Berlingskes nordiske korrespondent, Peter Suppli Benson, er der meget langt fra drømme til virkelighed, når det gælder råstofprojekter i Grønland.
»I første omgang skal man efterforske, og derfra til en egentlig produktion er der uhyre langt – mange år, formentlig,« siger han.
Ikke mindst fordi infrastrukturen til at understøtte udvindingen – såfremt man finder mængder, der vil gøre projektet økonomisk rentabelt – er fuldstændig ikkeeksisterende.
Ifølge korrespondenten må vi gå ud fra, at Donald Trump henviser til den olieefterforskning, som allerede er aftalt i Jameson Land ved den grønlandske østkyst – tæt ved militærbasen i Mestersvig, som USA ifølge den nye aftale skal overtage.
Berlingske har tidligere beskrevet det amerikanske olieselskab Greenland Energy Companys planer – herunder hvordan Phil McGraw, bedre kendt som Dr. Phil, vil lave en dokumentarserie om det, han beskriver som et »olieeventyr«.
I juli vakte det opsigt, at Greenland Energy Company ifølge Danwatch har sejlet olieefterforskningsudstyr til Jameson Land uden tilladelse.
Grønlands regering indførte i 2021 et stop for nye olieprojekter af hensyn til miljø og klima. En håndfuld gamle licenser er dog stadig gældende, og det er dem, Greenland Energy Company gør brug af.
»Aftalen med Greenland Energy er i forvejen omstridt, og vreden mod selskabet er stor, fordi det valgte at overhøre forbuddet mod at flytte bore- og efterforskningsmaterialer ind i området,« siger Peter Suppli Benson.
Trumps nye udmelding vil i det hele taget ikke blive taget positivt imod i Grønland, forudser korrespondenten.
»Den her slags meldinger fra Donald Trump kommer til at vække alle de negative følelser omkring USA og baseaftalen i Grønland,« siger korrespondenten.
»I forvejen vokser den offentlige samtale i Grønland om indholdet i aftalen – ikke mindst hvad Grønland egentlig får ud af den. Så når præsidenten nu taler om alt det, som USA kan hive ud af Grønland, så vil det vække vrede.«
Politisk er det et stort problem for Jens-Frederik Nielsen og den grønlandske regering.
Det er blot et par dage siden, at parlamentet, Inatsisartut, havde sat en hel dag af til at diskutere aftalen politisk – med alle partier til stede, bemærker korrespondenten.
»Planen var, at alle partier skulle høres og kunne komme til orde, inden aftalen skulle vedtages i parlamentet. Dén proces bliver kun sværere nu og vil fodre de politikere, der mener, at Grønland bliver snydt.«
Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen kan man udlede alt og ingenting af Trumps udmelding.
»Han prøver at sætte en anden dagsorden end det midtvejsvalg, han er ved at tabe. Så han er i offensiven på Ukraine og nu på Grønland,« skriver han til Berlingske.
»Men det bunder i, at USA, ikke bare Trump, har interesse i at udvinde råstoffer i Grønland. Det er sikkerhedspolitik for dem. Derfor er det helt i aftalens ånd og bogstav at sige 'nu skal vi i gang'.«
Således går det ifølge Mikkel Vedby Rasmussen præcis, som man kunne forvente.
»Diplomaterne, som forhandlede aftalen, kan umuligt være overraskede over, at USA ville bruge aftalen til at få mere. Det gør det ikke til en dårlig aftale. Men det er en aftale, som giver USA noget at skulle have sagt omkring råstofudvinding. Nu vil Trump se, hvad han kan få lov til.«
Berlingske har rakt ud til Statsministeriet, Udenrigsministeriet og den grønlandske regering for en kommentar. Ingen er foreløbig vendt tilbage.
