Prøvevalg lover godt for Tea Party

Et prøvevalg i staten Iowa viser, at republikanerne hælder mod det yderste højre.

Bachmann, der er Tea Party-bevægelsens yndling, vandt en kneben sejr foran det et andet kongresmedlem Ron Paul, der også tilhører den yderst højreorienterede bevægelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHIP SOMODEVILLA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Præsidentkandidaten og kongresmedlem Michele Bachmann vandt i weekenden det republikanske prøvevalg i staten Iowa i USA. Sejren tyder på, at republikanske vælgere hælder mod det yderste højre.

Bachmann, der er Tea Party-bevægelsens yndling, vandt en kneben sejr foran det et andet kongresmedlem Ron Paul, der også tilhører den yderst højreorienterede bevægelse.

Michele Bachmann fik 4823 stemmer, der svarer til næsten 28,5 procent af de i alt 16.892 afgivne stemmer i en test, der menes at give et godt fingerpeg om, hvem der kommer til at udfordre præsident Barack Obama om godt et år.

Prøvevalget, kaldet Iowa Straw Poll, skal dog tages med et gran salt. Flere af de republikanske kandidater, der anses som sværvægter, deltog ikke eller førte kun en begrænset valgkamp.

Det gælder den hidtidige frontløber, guvernør i Massachusetts Mitt Romney, der kun fik 567 stemmer og kom ind som nummer syv. En anden formodet kandidat, Tea Party-bevægelsen tidligere vicepræsidentkandidat Sarah Palin deltog heller ikke.

Endelig var guvernør i Texas, Rick Perry, heller ikke med. Han meddelte først sit kandidatur samtidig med prøvevalget i Iowa.

Den 74-årige Ron Paul gjorde en uventet god figur med sine 4671 stemmer. På tredjepladsen kom den tidligere guvernør i Minnesota Tim Pawlenty med kun 2293 stemmer - altså cirka halvt så mange som Bachmann.

Tom Pawlenty meddelte søndag, at han trækker sig som kandidat efter det klare nederlag.

Prøveafstemningen i Iowa er den første konkrete afprøvning af, hvor stor appel de forskellige præsidentkandidater har og hvor god en kampagneorganisation, de har formået at etablere.

Opgøret blandt republikanerne ventes stadig at komme til at stå mellem Mitt Romney, Rich Perry og Michele Bachmann.

Det egentlige og afgørende primærvalg blandt republikanerne i Iowa finder sted i januar.

Hvis du vil forstå mere om Michele Bachmann har CNN en klumme skrevet af forfatteren Alisa Harris, som gennem en personlig beretning forklarer Bachmanns ståsted.