Proeuropæiske partier sejrer smalt i Moldova

Søndagens valg i Moldova har i høj grad handlet om en retning mod EU eller mod Rusland. De proeuropæiske partier ser ud til at hive en smal sejr i land.

Studenter i Moldova svinger mandag med det rumænske flag på den årlige dag, hvor de demonstrerer for landets genforening med Rumænien. Det ser ud til, at proeuropæiske partier tilsammen vandt søndagens parlamentsvalg. Foto: Gleb Garanich Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES: Et flertal i Moldova ønsker at fortsætte rejsen mod EU, men søndagens parlamentsvalg viser også, at det lille østeuropæiske land, der ligger mellem Ukraine og Rumænien, er splittet mellem en proeuropæisk og prorussisk retning.

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) fortæller i sin valg­rapport, at valget i høj grad har handlet om netop retningen mod enten EU eller mod Rusland. Rapporten slår også fast, at valget i det store og hele er foregået i god ro og orden.

Med 90 procent af stemmerne optalt berettede lokale medier mandag eftermiddag, at de tre liberale og proeuropæiske partier stod til samlet at vinde 54 af parlamentets 101 pladser, og de tre partiledere har bekræftet, at de nu vil gå i gang med at forhandle en ny regering på plads.

Ligesom Ukraine

Det prorussiske socialistparti, der har haft sine partiledere på valgplakaterne sammen med Ruslands præsident Putin, står dog til at blive det største parti med over 21 procent af stemmerne. Ifølge avisen Financial Times vil både de liberale partier og socialistpartiet nu forsøge at få kommunistpartiet, der fik tredjeflest stemmer ved valget, på sin side, fordi det kræver 61 mandater at bestemme, hvem der skal være landets præsident. Det står endnu ikke klart, hvilken side kommunistpartiet vil vælge efter valget, hvor 56 procent af de stemmeberettigede valgte at stemme.

Moldovas liberale regering underskrev tidligere på året en associeringsaftale med EU. Det var netop associeringsaftalen med EU, der blev startskuddet til omvæltningerne i Ukraine, hvor proeuropæiske partier nu har magten i hovedstaden, Kiev, men Krim-halvøen er annekteret af Rusland, ligesom prorussiske separatister fortsætter et oprør i det østlige Ukraine.