Pro-fransk koalition bliver størst ved valg i Ny Kaledonien
Øgruppe i Stillehavet afholdt søndag valg efter flere forsinkelser. Midtersøgende parti spås nu en nøglerolle.

Øgruppe i Stillehavet afholdt søndag valg efter flere forsinkelser. Midtersøgende parti spås nu en nøglerolle.

Ny Kaledoniens koalition af uafhængighedsmodstandere er blevet den største blok i den lovgivende forsamling, men den har ikke opnået et absolut flertal.
Det viser de endelige valgresultater, efter at der søndag blev afholdt provinsvalg i det franske oversøiske territorium.
Valget er flere gange blevet udskudt, og det er det første provinsvalg i Ny Kaledonien siden 2019. Det finder sted, efter at øgruppen i 2024 var præget af dødelige uroligheder.
De blev udløst af en fransk lovændring, som gav franske borgere, som har boet ti år i Ny Kaledonien, mulighed for at stemme ved lokalvalg.
Urolighederne kastede lys over de dybe spændinger, der er i Frankrigs forhold til både Ny Kaledonien og til territoriets oprindelige Kanak-befolkning.
Ny Kaledonien er et fransk stillehavsterritorium, der ligger omkring 1500 kilometer øst for Australien. Øgruppen har cirka 270.000 indbyggere.
Omkring 41 procent tilhører den melanesiske Kanak-befolkning, mens 24 procent er af europæisk - hovedsageligt fransk - oprindelse.
Territoriet har i årtier været splittet mellem tilhængere af uafhængighed og fortalere for en fortsat tilknytning til Frankrig.
De endelige resultater viser, at den loyalistiske alliance Les Loyalistes–Le Rassemblement, som har Sonia Backes i spidsen, får 24 af de 54 pladser i Kongressen.
En række partier, der er uafhængighedstilhængere, har tilsammen fået 26 pladser. Det gælder UC-FLNKS, UNI-Palika og Dynamique Autochtone.
Dermed har ingen af fløjene alene et flertal.
Den afgørende magt ventes derfor at ligge hos det midtersøgende parti L'Eveil océanien, som har fire mandater. Det ventes at få en nøglerolle i spørgsmålet om, hvorvidt den kommende regering får et loyalistisk flertal, eller om den bliver formet gennem en bredere politisk aftale.
Det er Kongressen, som vælger regeringen, og regeringsmedlemmer vælger så en præsident og en vicepræsident blandt hinanden.
Den kommende regering ventes at få en central rolle i de fremtidige forhandlinger med Frankrig om Ny Kaledoniens status.
Tre folkeafstemninger - herunder den seneste i 2021 - er endt med flertal for at forblive en del af Frankrig.
/ritzau/Reuters