Prins William: Vi er slet ikke en racistisk familie

Prins William, bror til Harry, siger han ikke har talt med bror efter famøst interview, men har planer om det.

 
Britiske prins William, der er nummer to i rækkefølgen til den britiske trone, siger ifølge Sky News, at »vi er slet ikke en racistisk familie«. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Britiske prins William, der er nummer to i rækkefølgen til den britiske trone, siger ifølge Sky News, at »vi er slet ikke en racistisk familie«.

Ordene falder under et besøg på en skole i London torsdag.

Det er en kommentar til det interview, som blev udsendt med prins Harry og hertuginde Meghan tidligere på ugen, med den amerikanske tv-vært Oprah Winfrey.

Her sagde Meghan, at mens hun var gravid, var Harry af et familiemedlem, hvis identitet ikke er blevet afsløret, blevet mødt med spørgsmål om, hvad hudfarve deres barn ville få.

Det har medført spekulationer om, den kongelige familie er racistisk.

Meghans far er hvid og moren sort.

Harry, der er prins Williams lillebror, og Meghan opgav sidste år alle deres officielle kongelige forpligtelser, og parret bor i USA sammen med deres søn, Archie. De venter deres andet barn.

Det er kendt, at der har været meget lidt kontakt mellem brødrene efter Harrys brud med den kongelige familie.

Prins William siger torsdag ifølge Sky, at han ikke har talt med Harry siden interviewet, der blev bragt på amerikansk tv mandag.

»Men det vil jeg gøre, siger han under en rundtur på skolens legeplads.«

Det var også i det interview, hvor Meghan fortalte, at hun havde haft selvmordstanker, mens de var en daglig del af den kongelige familie. Hun fortalte, at hun forsøgte at få hjælp fra familien, som havde ignoreret hende.

Harry fortalte, at hans far, kronprins Charles, havde svigtet ham, og at det havde givet ham en følelse af isolation.

Tirsdag udsendte Buckingham Palace en erklæring på vegne af dronning Elizabeth. Her sagde hun, at familien var bedrøvet over, at Harry og Meghan havde følt det på den måde de seneste år.

Harry siger, at han havde følt, at der var afstand mellem ham, faderen og den ældre bror.

»Som jeg har sagt før, så knuselsker jeg William, han er min bror, og vi har været gennem et helvede sammen, og vi har en fælles erfaring,« sagde Harry i interviewet.

Deres mor, prinsesse Diana, omkom i en trafikulykke i Paris i 1997 efter skilsmissen fra prins Charles.

/ritzau/