Prins Romanoff og det symbolske besøg

Ingen vestlige lande anerkender Ruslands annektering af Krim-halvøen. Men er den fælles front ved at slå revner? Rusland fejrede for nylig et dansk besøg på den omstridte halvø.

Dimitri Romanoff og hans kone, Dorrit, på besøg på Massandra-slottet i Jalta. Han er det ældste nulevende medlem af Ruslands gamle zar-familie, Romanov-slægten. Fold sammen
Læs mere

JALTA: Et par russiske TV-fotografer sætter i løb for at fange det store øjeblik: Den sorte limousine, der standser foran de svungne trapper. Døren, der glider op. Den fine gæst, der træder ud for foden af det berømte Massandra-slot.

Manden i søgefeltet, 89-årige Dimitri Romanoff, retter ryggen og vinker til de russiske journalister med den ene hånd. Med den anden støtter han sig til en fint udsmykket stok.

Det er tredjedagen af hans officielle besøg på Krim-halvøen. Dimitri Romanoff, der i sit civile liv bor i Rungsted nord for København, er nået til havnebyen Jalta. Her fortsætter den overdådige modtagelse af den danske gæst med den russiske prinsetitel.

Velkomsten begyndte i det øjeblik, han landede i lufthavnen i hovedbyen Simferopol. Her stod Krims pro-russiske vicepremierminister klar til at trykke Dimitri Romanoff i hånden og takke for hans støtte.

»Fra begyndelsen af sit besøg har prinsen fremhævet betydningen af, at Krim nu er en del af Rusland,« sagde Dmitrij Polonskij i sin tale.

På Massandra-slottet på det sydlige Krim vokser modtagelseskomiteen yderligere. Krims nye førstedame, Jelena Aksjonova, overrækker Dimitri Romanoff og hans hustru blomster og takker dem igen for opbakningen til det russiske Krim. »Besøget er meget symbolsk,« sagde Jelena Aksjonova til Berlingske.

Hun er leder af Krims pro-russiske parti, Russisk Enhed, og hun er gift med Sergej Aksjonov, der sidste år blev håndplukket af Vladimir Putin som halvøens nye leder. »Vi er glade for det. Især nu, mens det internationale samfund ikke anerkender os. Men dét, tror jeg, er et spørgsmål om tid,« sagde hun.

Anerkendelse er kodeordet. Krim-halvøen har levet i international isolation, siden Rusland annekterede den ukrainske region i marts sidste år.

Det skete, efter russiske soldater havde omringet ukrainske militærbaser og politistationer og taget kontrol med halvøens regeringsbygninger. De nyindsatte pro-russiske magthavere arrangerede en folkeafstemning, der ifølge Moskva gav 96,77 procent støtte til Krims indlemmelse i Rusland.

I Ukraine og store dele af det internationale samfund blev den russiske militæroperation fordømt som en besættelse og afstemningen anset for ugyldig. Blandt meget andet pga. fraværet af uafhængige valg­observatører og tilstedeværelse af russiske tropper.

Siden har Krim, der er halvt så stort som Danmark, svævet i et juridisk tomrum. EU-landene har rettet sanktioner mod Vladimir Putins topfolk og mod russiske virksomheder, der overtog ukrainsk ejendom på halvøen. Krydstogtsskibe lægger ikke længere til i Krims badebyer, og internationale kreditkort er ubrugelige på restauranter og i butikker. Kun seks af verdens lande – Venezuela, Cuba, Syrien, Afghanistan, Nicaragua og Nordkorea – har officielt accepteret Krim som en del af Rusland.

Netop derfor er anerkendelse i høj kurs. Næsten enhver slags. Ti relativt ukendte franske parlamentsmedlemmer fik massiv omtale i Rusland, da de trodsede linjen fra Paris og besøgte Krim i juli måned.

»De nye initiativer, som dukker op hver dag, understreger, hvad jeg sagde efter vores franske kollegers besøg på Krim: Isen er brudt!« sagde Leonid Slutskij, udvalgsformand i det russiske parlament, Dumaen, ved den lejlighed.

Dimitri Romanoff er dansk statsborger, men han er ikke officiel repræsentant for Danmark og da slet ikke for det danske kongehus. Alligevel markerede lokale magthavere hans fire dage lange besøg på Krim som et skridt mod international anerkendelse.

Hans ord ved ankomsten i lufthavnen i slutningen af august blev citeret vidt og bredt på de statslige russiske TV-kanaler.

»Det er behageligt for jer. Det er behageligt for mig. Fordi Krim er russisk. Det er det vigtigste,« lød det fra den royale gæst på TV-billederne.

Dimitri Romanoff har nemlig blåt blod i årene. Han er det ældste nulevende medlem af Ruslands gamle zar-familie, Romanov-slægten (Romanoff er en ældre dansk stavemåde, red.), der efter Oktoberrevolution i 1917 blev spredt rundt om i Europa.

Hjemme i Danmark har han i årevis været på gæstelisten til kongehusets største arrangementer. Her tituleres han Hans Højhed Prins Dimitri Romanoff. Han regnes i dag for slægtens overhoved, selv om han ikke gør krav på tronen i Rusland.

Han var også blandt initiativtagerne til genbegravelsen af Ruslands danskfødte enkekejserinde Dagmar i Skt. Petersborg i 2006. Her deltog både Vladimir Putin og kronprins Frederik.

I Rusland har Dimitri Romanoff de senere år opnået en halvofficiel status, siger den russiske historiker Andrej Subov. Senest har prinsens støtte til annekteringen af Krim bragt ham yderligere ind i varmen.

Kreml bruger Romanov-familien til at trække linjer mellem zar-tidens imperium og Ruslands nuværende udenrigspolitik, der af Vladimir Putin fremstilles som noget nær et helligt kald, siger historikeren. Den russiske præsident har sammenlignet Krims betydning for Rusland med Tempelbjerget i Jerusalem.

»I en situation med international isolation af Krim og Rusland har besøget fået stor betydning,« siger Andrej Subov om gæsten fra Danmark.

For Dimitri Romanoff var besøget på Krim også historisk. Men af personlige årsager, understreger han, da jeg i slutningen af august mødte ham i Jalta på Krim.

Kort forinden havde han og hans kone besøgt et andet slot i byen, Dulber-paladset. Det blev bygget på ordre af Dimitri Romanoffs bedstefar, storhertug Peter Nikolajevitj. Her søgte familien ly under borgerkrigen efter Oktoberrevolutionen i 1917. Fra Dimitri Romanoff var lille, fortalte hans far ham om slottets betydning for familien.

»Vi er her på grund af min fars sted, min farfars sted. Det har en enorm vigtighed. Alt det andet er sekundært for mig,« siger Dimitri Romanoff.

Hans far blev i 1919 evakueret fra Jalta af det britiske krigsskib HMS Marlborough sammen med enkekejserinde Dagmar.

Krims tilbagevenden til Rusland er for ham en kendsgerning, understregede han.

»Det er fakta og behagelig fakta at tænke på, at min fars hus og sted, som han elskede, er på Krim i Rusland. Det er nummer ét. Det er ikke alle, der kan forstå det. Men man må forstå, hvad dette sted har betydet for min familie,« sagde Dimitri Romanoff.

Ét sted, man har svært ved at forstå dét rationale, er i Ukraine. Det ukrainske udenrigsministerium »fordømmer kraftigt« Dimitri Romanoffs besøg på et Krim, »der er midlertidigt besat af Rusland«. Det skriver ministeriet i en kommentar til Berlingske.

Ukraine har etableret en procedure for udenlandske statsborgeres besøg på den omstridte halvø. Den kræver blandt andet, at besøgende skal rejse til halvøen via Ukraine eller risikere indrejseforbud i al fremtid, advarer ministeriet.

Langt de fleste af verdens lande anser utvetydigt Krim for ukrainsk jord, og blandt andet EU-landene forbyder virksomheder at investere og købe ejendom på halvøen, så længe området er under russisk kontrol.

Dermed er omverdenen og Rusland låst fast i en juridisk armlægning, der kan vare i årtier, siger Ole Wæver, professor i International Politik ved Københavns Universitet.

Sandsynligheden for at Putins Rusland opgiver Krim, er nær nul, og det samme er chancen for, at de vestlige lande anerkender Ruslands overherredømme. Det sidste ville sætte en farlig præcedens, siger Ole Wæver.

»Det er jo ret unikt at tage en bid af et naboland og indlemme det. Det går mod en helt central norm i Helsinki-aftalerne. At man ikke må flytte grænser med militær magt. Det er noget nær det mest forbudte,« siger Ole Wæver, der sammenligner Ruslands overtagelse af Krim med indlemmelsen af de tre baltiske lande i Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig.

Alligevel kan de vestlige sanktioner på længere sigt komme under pres, hvis opnåelsen af sanktionernes formål, nemlig at presse Rusland til et tilbagetog, opfattes som udsigtsløst. Så sent som i denne uge luftede den franske præsident, Hollande, muligheden for at løfte sanktioner, der oprindeligt blev indført på grund af Krim, hvis situationen bedres i det krigshærgede Østukraine.

»Det er på vej til at komme til at fungere som en normal del af Rusland, og det vil formentlig blive mere og mere akavet at behandle området anderledes. Man vil sige nogle ord, men ikke tage for meget på vej,« siger Ole Wæver.

Det er den proces – en praktisk om ikke formel anerkendelse – Rusland håber at fremskynde. Man vil demonstrere, at Krim er det mest russiske Rusland, og at omverdenen lige så godt kan lære det.

Her gælder alle kneb. Da den aldrende amerikanske bokser Mike Tyson for nylig annoncerede et besøg på Krim, blev det en topnyhed på russisk stats-TV.

I juli luftede Ruslands rumfartsagentur så ideen om at flytte træningsfaciliteter for kommende kosmonauter til halvøen. Forslaget har mødt modstand og bestyrtelse fra det amerikanske rumfartsagentur NASA, eftersom amerikanske og europæiske astronauter i så fald også ville skulle træne på den annekterede halvø på grund af samarbejdet om Den Internationale Rumstation.

Konflikten har også nået sportens verden. Her fægter Rusland med fodboldforbundet UEFA, der har protesteret mod optagelsen af tre klubber fra Krim i Ruslands næstbedste fodboldrække.

I jagten på international anerkendelse er Romanov-slægten en vigtig stemme, siger historikeren Andrej Subov, der ikke lægger skjul på sin uenighed med prinsen fra Rungsted.

»Jeg kan forstå de mange i Rusland, der er præget af sovjetisk propaganda og nu Putins propaganda. Men højtuddannede mennesker, der bor i Europa? For mig er prins Dimitris position en tragisk misforståelse,« siger Andrej Subov til Berlingske.

Men prinsen – og Mike Tyson – står ikke alene, understreger de pro-russiske magthavere på Krim.

I denne weekend har Putins allierede på halvøen, Sergej Aksjonov, inviteret udenlandske efterkommere af zarens officerskorps til en mindeceremoni i flådebyen Sevastopol.

»Jeg takker Gud for, at efterkommerne af zar-familien kommer til republikken. Der er noget for dem at se. Det er noget at huske,« siger Sergej Aksjonov til nyhedsbureauet TASS.