Prins Harry udråber misinformation til en »global humanitær krise«: »Jeg er fast besluttet på ikke at miste mine børns mor«

Hertugparret af Sussex, prins Harry og hertuginde Meghan, intensiverer kampen mod misinformation og negativitet på sociale medier og i pressen: Det ødelægger ens mentale heldbred, lyder kritikken.

Prins Harry og hertuginde Meghan er gået til kamp mod misinformation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Caitlin Ochs/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Prins Harry og hertuginde Meghan forlod det kongelige liv til fordel for et mere selvstændigt liv i USA. Men også fordi presset fra de britiske tabloidaviser blev for stort.

Siden hertugparret forlod aristokratiet til fordel for den amerikanske drøm, har de forsøgt at påvirke de »systemer«, de oplevede var med til at presse dem ud af kongefamilien.

Tirsdag satte prins Harry og hertuginde Meghan hver især turbo på deres kritik af de tabloide medier og den misinformation, som tilsammen ifølge parret udgør en farlig cocktail.

Ved arrangementet Deal Book, der blev afholdt af The New York Times, opfordrede hertuginde Meghan til, at tabloide medier bør udstyres med en advarsel i stil med dem, cigaretpakker er udstyret med, som indikerer, at rygning er farligt.

»Jeg vil opfordre til, at man ikke læser tabloide medier, for det er ikke sundt for nogen.«

»Forhåbentlig kommer de med en advarselsetiket en dag ligesom cigaretter. De er giftige for din mentale sundhed,« forklarede hertuginden med henvisning til tabloide medier under en samtale om ligeløn og respekt i det professionelle liv, skriver The Independent.

Hertuginden har på egen krop oplevet, hvad presset fra medier kan betyde for ens mentale helbred og psyke. Hun har tidligere forklaret, at presset på et tidspunkt var så stort, at hun overvejede at tage sit eget liv.

En »global humanitær krise«

Hertuginde Meghan bliver bakket op af sin mand, der fordømmer den hetz, som parret mener, at de britiske tabloide medier har ført imod dem.

Som et eksempel nævner han udtrykket »Megxit«, som efter parrets exit fra kongehuset og Storbritannien i starten af 2020 hurtigt bredte sig online, som en pendant til Brexit.

Prinsen kalder udtrykket for »kvindefjendsk« og et klart eksempel på online had og mobning.

»Udtrykket blev skabt af en internettrold og forstærket af kongelige korrespondenter. Det voksede til mainstreammedierne,« sagde prinsen under en paneldebat tirsdag med overskriften »Internet Lie Machine«, der var organiseret af det amerikanske magasin Wired.

Under samme debat udråbte prins Harry misinformation til en »global humanitær krise«, skriver The Guardian.

Som eksempel nævnte prinsen, hvordan misinformation var skyld i stormen på Kongressen 6. januar.

Ifølge prinsen havde han dagen inden stormløbet sendt en besked til Twitters chef, Jack Dorsey, hvor han understregede, at hans platform »tillod et kup at blive gennemført«.

Prinsen rejste også en hård kritik af pressen, som han mener alt for ofte deler misinformation som sandheder.

I en alder af 12 år mistede prins Harry sin mor, prinsesse Diana. Hun døde i en trafikulykke, da hun blev jagtet af flere paparazzi. Prins Harry forklarede, at morens død var en del af årsagen til hans indædte kamp mod de tabloide medier og misinformation på nettet.

»Jeg mistede min mor på grund af denne selvfremstillede vrede. Jeg er fast besluttet på ikke at miste mine børns mor af samme grund.«