Prins Harry ankommet til kirken i Windsor

Begge prinserne var iført mørkeblå, halvlange uniformsjakker.

Begge prinserne var iført mørkeblå, halvlange uniformsjakker. Fold sammen
Læs mere
Foto: GARETH FULLER

Prins Harry ledsaget af sin bror prins William er ankommet til kirken i Windsor forud for bryllupsceremonien.

Begge prinserne var iført mørkeblå, halvlange uniformsjakker, der var blevet skræddersyet hos Dege & Skinner i skræddergaden Savile Row i London.

»Hendes Majestæt dronningen har givet tilladelse til, at prins Harry kan blive gift i sin uniform,« hedder det i en erklæring fra Kensington Palace.

Den 33-årige prins Harry, der er barnebarn til dronning Elizabeth, vinkede til de mange tilskuere, som har taget opstilling i Windsors gader.

Dronning Elizabeth og prins Philip ankom kort efter de to prinser.

/ritzau/Reuters