Præsidentvalget i Iran er på præsteskabets præmisser

... Og meget tyder på, at præsteskabet får sin vilje, skriver Ole Damkjær i sin analyse af det forestående præsidentvalg i Iran 14. juni 2013.

Når iranerne den 14. juni går til valg, er det med stor sandsynlighed, at de vælger den 47-årige Saeed Jalili, som af flere eksperter anses for at være endnu en trussel mod den vestlige verden. Foto: Atta Kenare Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det iranske præstestyre bliver beskyldt for mangt og meget. Men overdreven omstillingsparat kan man altså ikke beskylde landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, og hans politisk-religiøse magtapparat for at være.

Faktisk viser den igangværende valgkamp op til præsidentvalget i Iran den 14. juni, at arvtagerne efter ayatollah Khomeinis islamiske revolution for 35 år siden ikke er indstillet på forandringer, fornyelse endsige reformer. Vogternes Råd – der består af seks islamiske præster, udpeget af Irans religiøse leder og jurister, udpeget af retsvæsenet og godkendt af parlamentet – har ud af de i alt 686 personer, der ønskede at kandidere, kun godkendt otte. Seks af dem er ifølge flere fremtrædende Iran-eksperter alle loyale over for ayatollah Khamenei, og de to mere moderate kandidater har formentlig ikke den karisma, der skal til for at få den reformhungrende del af de omkring 48 millioner iranske vælgere op af sofaen.

Ingen af de 30 kvinder, der opstillede, er blevet godkendt, og dertil kommer, at de moderate kandidaters muligheder for at føre valgkamp på forskellig vis er blevet begrænset af myndighederne, der i det hele taget holder reformkræfterne i Iran i meget kort snor.

De to reformkandidater fra præsidentvalget i 2009, Mir-Hossein Mousavi og Mehdi Karroubi fra den såkaldt Grønne Bevægelse har længe været gemt væk i husarrest på ubestemt tid.

Mohammad Khatami, den efter iranske forhold usædvanligt reformvenlige præsident 1997-2005, har ikke fået lov til at stille op, og det samme gælder en anden gammel kending i iransk politik: Den 78-årige Akbar Hashemi Rafsanjani, der var præsident 1989-1997 og frem til 2001 fremtrædende medlem af Eksperternes Råd, der er ansvarlig for udpegningen af Irans religiøse leder.

Den 21. maj meddelte Vogternes Råd, at Rafsanjani var blevet vraget som kandidat til præsidentvalget. Officielt fordi han er for gammel til at klare presset fra så krævende en post, som en talsmand for Vogternes Råd forklarede på iransk TV. Men reelt fordi Rafsanjani af præstestyret anses for at være en farlig reformist, fordi han under valgkampen op til præsidentvalget i 2009 støttede kandidaterne fra Den Grønne Bevægelse, der trods massiv opbakning fra vælgerne især i byerne tabte til den kontroversielle Mahmoud Ahmadinejad.

Han har nu siddet i præsidentstolen siden 2005 og må derfor ifølge forfatningen ikke genopstille, hvilket også passer det magtfulde præsteskab ganske godt. Ayatollah Khamenei og præsident Ahmadinejad er således i stigende grad røget i totterne på hinanden i en intern magtkamp. Ahmadinejad har udfordret den øverste religiøse leders autoritet – blandt andet ved at støtte en mindre rigid kontrol med kvindernes tørklæder og øvrige påklædning i gadebilledet.

Så nu vil præsteskabet have en præsident, der gør, hvad der bliver sagt, og derfor har Vogternes Råd også vraget den præsidentkandidat, som Ahmadinejad har fået til at stille op: nemlig hans egen stabschef, den tidligere efterretningschef, Esfandiar Rahim Mashaei.

Og meget tyder på, at præsteskabet får sin vilje. Mens det under det Arabiske Forår er lykkedes befolkningerne i flere andre muslimske lande at vælte de gamle regimer, er iranerne grebet af politisk apati, lyder vurderingen fra flere Iran-eksperter. Der er med andre ord ikke umiddelbart udsigt til en gentagelse af de massive folkelige protester og krav om demokrati, der fulgte i kølvandet på det omstridte genvalg af Ahmadinejad i 2009.

Protesterne blev som bekendt slået brutalt ned af regimet, der denne gang ikke tager nogen chancer.

»Myndighederne har strammet kontrollen med informationerne ved at skrue voldsomt ned for hastigheden på internettet og blokere for proxy servere, og de private netværk, som iranerne bruger for at omgå regeringens blokering af hjemmesider. Journa-lister og bloggere er blevet arresteret og fængslet,« skriver menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i en ny rapport.