Præsidents flystyrt sætter polsk-russisk forhold på prøve

Den polske præsident Lech Kaczynskis død i et flystyrt lørdag morgen gør en tilnærmelse mellem Warszawa og Moskva endnu vanskeligere.

BERLIN: Flystyrtet lørdag morgen i Rusland, hvor Polens præsident Lech Kaczynski og formentlig 132 andre omkom, sætter det skrøbelige forhold mellem de to nationer på en ny prøve.

Netop Lech Kaczynski har i sin præsidenttid givet udtryk for det klassiske, polske traume om at være klemt mellem to stormagter – Rusland og Tyskland. Han havde et anspændt forhold til såvel Moskva som Berlin, selv om sidstnævnte bestræbte sig på forståelse og forbedring af forholdet. Med russerne var forståelse vanskeligere, blandt andet fordi Kaczynski ikke betragtede ledelsen i Kreml som overbeviste demokrater eller optaget af polske ofre.

Symbol for den afgrundsdyb mistillid

Massegravene på soldaterkirkegården i Katyn nær Smolensk, som Kaczynski ville besøge i dag, er et symbol for den afgrundsdybe mistillid, præsidenten nærede til Rusland. I Katyn mindes 4.000 polske reserveofficerer, som var blevet henrettet af den sovjetiske efterretningstjeneste NKVD – en forløber for KGB – under Anden Verdenskrig. 18.000 andre polakker var blevet myrdet øvrige steder i Sovjetunionen.

Mordene bærer Stalins håndskrift og var åbenbart foreslået af NKVD-chefen Laurenti Beria. Gravene i Katyn blev fundet 1943 af den tyske værnemagt, og propagandaminister Joseph Goebbels så chancen til et retorisk angreb mod Sovjetunionen, som tydeligvis stod bag massakren. Men russerne påtog sig ikke skylden. De hævdede i stedet, at det var Nazityskland, der havde begået forbrydelserne.

Tabu til 1990

Under det meste af Sovjetunionens levetid derefter var det polakkerne forbudt at komme ind på sagen, om end der i slutningen af 1980erne blev rejst et lille mindesmærke i Polen. De kommunistiske polske myndigheder, herunder general Wojciech Jaruzelski, fastholdt, at massaren skyldtes nazisterne, og ikke russerne, selv om alle, der kendte til forholdene, vidste bedre – bl.a. Jaruzelski, hvis familie selv var blevet forfulgt.

Først 1990, efter Murens fald, fastslog den daværende sovjetiske leder Mikhail Goratjov, at hans land havde begået mordene.

Der skulle imidlertid gå yderligere 20 år, før Polen og Rusland sammen kunne holde en større mindeceremoni. Det skete forgangne uge i Katyn under overværelse af den polske regeringschef Donald Tusk og hans russiske kollega Vladimir Putin. Tusk har siden sin tiltræden for et par år siden bestræbt sig på at forbedre forholdet til Rusland, og ceremonien, 70 år efter massakren, skulle være et symbol.

Det var imidlertid sigende, at Kaczynski, som ikke var en beundrer af sin regeringschef, ville markere årsdagen på sin egen måde. Han ville besøge Katyn med et større følge, formentlig for at vise, at der stadig er flere meninger i Polen om en tilnærmelse til riget i øst. For forholdet mellem polakker og russere kan dette flystyrt være næsten ødelæggende – og præsidentvalget i Polen, der er planlagt til senere i år, virker aldeles uforudsigeligt.