Præsidentfruen og den svære linedans

Afghanistans nye præsidentfrue er uddannet journalist, kristen og hverken bange for at optræde uden hovedtørklæde eller sige sin mening. Eksempelvis om de humanitære organisationer, der tegner et for negativt billede af de afghanske kvinders forhold i landet.

Foto: MONEY SHARMA.
Læs mere
Fold sammen

KABUL: Svaret kommer prompte, da Rula Ghani skal svare på, hvordan det er at være præsidentfrue i et land, der er berygtet for at være et af verdens værste steder for kvinder.

»Du bruger et udtryk, som jeg ikke anerkender,« svarer hun med en snert af aggressivitet, der ellers på ingen måde karakteriserer den 66-årige kvinde.

»Jeg er virkelig ikke enig i, at Afghanistan er det værste land at leve i som kvinde. Der er mange andre lande, hvor kvinder har det svært og kan have det mere vanskeligt end her. Der er mange eksempler på kvinder, der har et rigtigt godt liv her i Afghanistan,« uddyber Rula Ghani, der mener, at billedet af Afghanistan som et af de mest kvindefjendske lande tegnes af internationale, humanitære organisationer, der har brug for donorlandenes økonomiske støtte.

Nogle vil måske indvende, at præsidentfruens svar er forudsigeligt, som hun sidder dér omkring frokostbordet i paladsets trygge rammer omgivet af sine kvindelige rådgivere og med fire mandlige tjenere, der serverer en lind strøm af små afghanske retter. Når alt kommer til alt, er det jo de færreste, der bryder sig om at få udstillet sit land som verdens bundskraber. Men helt så enkelt er det ikke. Faktisk trygler hendes mand, præsident Ghani, det internationale samfund om ikke at glemme Afghanistan i erkendelse af, at det krigsarrede land slet ikke er parat til at stå på egne ben.

Og Rula Ghani selv arbejder ihærdigt på at forbedre forholdene for Afghanistans mange udsatte og sårbare grupper – herunder pigerne.

»Uddannelse af piger er en succes i byerne, men ikke på landet, hvor der især er mandlige lærere, og det betyder, at mange forældre ikke vil sende deres piger i skole,« siger hun.

Især de knap 800.000 internt fordrevne har præsidentfruens bevågenhed.

»De befinder sig virkelig i en desperat situation,« siger Rula Ghani, der tidligere i seks år har arbejdet med gadebørn som frivillig i en afghansk organisation.

I det hele taget har Rula Ghani indtaget en helt anden og aktiv rolle end sin forgænger. Mens den tidligere præsident Hamid Karzais kone var anonym og aldrig optrådte offentligt, har Rula Ghani valgt at indtage en meget aktiv rolle. Nærmere som en amerikansk præsidentfrue.

Hun har blandt andet oprettet et kontor, hvor hun tager imod afghanere og lytter til deres problemer.

»Jeg åbner døren for offentligheden. Selvfølgelig er der en række restriktioner med hensyn til adgang. Man skal lave en aftale og redegøre for, hvad man vil tale om. Men i de seneste fem måneder har jeg taget imod omkring 150 delegationer. Det er som regel grupper. Jeg undgår så vidt muligt at tage imod enkeltpersoner, der bare vil tale om deres egne personlige problemer eller i virkeligheden bare er ude efter et job eller en forfremmelse for dem selv eller sønnen eller nevøen. Dét, der interesserer mig, er oplysninger om det lokalområde, som en gruppe vil have mig til at se på,« forklarer præsidentfruen.

Det lyder progressivt og moderne – ikke mindst i en afghansk sammenhæng. Og det er det også. I hvert fald i det Afghanistan, vi kender fra de seneste årtier, hvor Taleban-militsen og andre islamistiske kræfter har sat dagsordenen. Men spoler man tilbage i landets historie, havde Afghanistan faktisk en pendant til Rula Ghani.

Det var i årene omkring 1920, da Afghanistan var et kongedømme med Amanullah Khan på tronen og den moderne, liberale dronning Soraya som en aktiv forkæmper for kvindernes rettigheder. Dronningen stod bag Afghanistans første skole for piger og det første hospital for kvinder, men i 1929 blev det for meget for landets konservative kræfter, og dronningen og hendes mand måtte søge i eksil.

Måske er det dronning Sorayas skæbne, der skræmmer. I hvert fald har Rula Ghani valgt at gå forsigtig frem i sine bestræbelser på at understøtte Afghanistans kvinder, børn og andre grupper, der måtte trænge til en håndsrækning.

»Mit mål er ikke at revolutionere, men at ændre samfundet indefra. Man må arbejde med det, man har – inden for samfundets rammer. Jeg kræver ikke kvoter for kvinder, og når kvindegrupper opsøger mig, bliver de lidt skuffede. For jeg beder dem om ikke at tale om kvinderettigheder. Så siger de til mig, at menneskerettighedsaktivister skal beskyttes, men hvis de arbejder inden for deres kultur, vil de ikke skabe alle de store problemer, hvor de trues og må forlade landet,« forklarer Rula Ghani, der for kvindernes vedkommende gerne vil bringe situationen tilbage til 1970erne, hvor kvindernes rolle og betydning i samfundet var større.

Det var dengang før Afghanistan gik i brand – først med Sovjetunionens invasion, siden med en blodig borgerkrig, Taleban-regimet og senest den 12 år lange og opslidende oprørskrig mod NATO-styrkerne.

70ernes Afghanistan kender Rula Ghani fra de par år, hun første gang boede i landet med sin mand, som hun blev gift med i 1975.

»Jeg vil gerne have atmosfæren, der var dengang, tilbage. Dengang var der harmoni i familien. Kvinderne havde et råderum. De kunne gå ud og udrette ting. Mand og kvinde arbejdede i høj grad sammen om en fælles sag inden for familien,« siger præsidentfruen.

Revolutionær eller ej – så har Rula Ghani fået mange fjender, der ser hende som en trussel mod de indgroede traditionelle værdier i Afghanistan. Det skyldes ikke mindst, at Rula Ghani hverken er muslim eller »rigtig« afghaner. Hun, kristen og født og opvokset i Libanon, og det blev allerede under valgkampen brugt i en smædekampagne, der blandt andet kørte på, at Afghanistan ikke kan have en præsident, der er gift med en kristen.

Kritikken nåede nye højder, da præsidentfruen sidste år i november i et interview med det franske nyhedsbureau AFP blev citeret for, at hun støtter det franske forbud mod niqab – den sorte tildækning af kvinder, der kun lader øjnene synlige.

Præsidentpaladset reagerede med en pressemeddelelse, der fastslog, at Rula Ghani var blevet citeret uden for sammenhæng. Og selv insisterer hun på, at hun ikke er modstander af de beklædningsgenstande, der næsten fuldkommen tildækker kvinderne. Hun bruger dem bare ikke selv.

Men hvordan tager De den kritik, der rejses af Deres person?

»Det er ikke mit indtryk, at kritikken er udbredt. Jo, der er masser af kritik på de sociale medier, men de har ingen troværdighed. Jeg er jo uddannet journalist og arbejdede for AFP (det franske nyhedsbureau, red.), og der en ingen tjek af fakta på de sociale medier. Så folk siger, hvad de vil. Jeg oplevede det under valgkampen, hvor der blev spredt mange usandheder og lodrette løgne om mig. Det var faktuelle ting, der kunne tjekkes, og jeg besluttede at droppe Facebook og Twitter,« siger Rula Ghani, der nok af sine kritikere beskyldes for at være en fremmed fugl i Afghanistan, men som ikke desto mindre har lært at begå sig:

»Spredning af rygter er i den grad et spil her i Afghanistan. Politik her i landet er baseret på rygter, og nogle gange fremsættes rygter blot for at tjekke reaktionen,« siger den afghanske præsidentfrue – kendt som »Bibi Gul« der er Rula Ghanis lokale, positivt ladede tilnavn blandt tilhængerne.